Gaver: kærlighedserklæring eller kontrolredskab?

Fik du nogle gode julegaver? Hvilken gave var den største? Hvilken blev du mest glad for? Var der gaver imellem, som du helst ville have været foruden? Hvorfor?

Var du kisteglad for alle dine gaver i år, er alt jo godt. I år. Men du har sandsynligvis oplevet i dit liv, at en gave var lidt besværlig at tage imod, inde i dig. Det er da mærkeligt, for en gave er noget, du får, som du ikke havde før, og du kan vel bare skille dig af med den igen, hvis du ikke bryder dig om den? Njaeh, helt så enkelt er det ikke altid.




Når en gave ikke føles rar at modtage, kan det bl.a. skyldes at
  • Den er meget stor, og du føler dig forpligtet til at give igen i samme størrelsesorden. Din pakke til giveren, som endnu ligger under juletræet, ser pludselig meget lille ud.
  • Den er meget mindre end forventet, og du oplever dig nedprioriteret og uelsket. De andre får meget større gaver. Hvad har du mon gjort forkert, siden giveren åbenbart ikke længere kan lide dig?
  • Den er meget grim, du hader den. Desværre er det en skulptur på 1,5 meters højde og 1 meter i diameter, eller en kjole, som der er en tydelig forventning om at se dig i ved alle kommende, festlige lejligheder frem til næste årtusindskifte. At brænde gaven rituelt first thing in the morning Juledag vil føre til komplikationer i relationen til giveren i adskillige år fremover.
  • Gaven er et tydeligt hint til dig om, at der er noget galt med dig. En saltkværn med samme højde og diameter som skulpturen, for du glemmer jo altid at sætte salt på bordet. Et par bukser, som passer perfekt. Når du har tabt 35 kilo. Et slips i pink med violette blomster på, for du går så kedeligt klædt. Du forventes at smile, mens du modtager din smukt indpakkede irettesættelse.
  • Gaven ledsages af en betingelse. ”Du skal bruge pengene til at købe noget rart til dig selv for”. ”Her er 250 kr. Så gider jeg heller ikke høre mere om, at du mangler penge”.
  • Den er møgkedelig, fordi den er hentet direkte fra den bestillingsliste (undskyld, ”ønskeseddel”), som du blev beordret til at lægge ud på nettet først i september. Et sæt fugtighedscremer, som du rutinemæssigt køber til dig selv hver gang, de er brugt op. Du har desværre ikke kunnet supplere forsyningerne i de seneste måneder, fordi det muligvis ville skuffe giveren, som garanteret giver dig netop de fordømte cremer (der står nemlig ikke andet på listen), hvis du ikke desperat står og mangler dem. Det gør du så, men kun fordi du ikke selv måtte købe dem op til jul.
  • Den er så totalt fantasiløs og standard, at giveren åbenbart overhovedet ikke kender dig som andet end metervare. Du træner japansk kampsport, giver tantramassage, skriver doktordisputats om kvantefysik, kører Harley Davidson, spiller guitar i otte forskellige bands, har en fortid som jagerpilot og rejsefører i Antarktis – og får et gavekort til Imerco?!
  • Gaven henvender sig til en side af dig, som ikke findes. Du føler dig ikke set som den, du er. Du har fået et faldskærmsudspring i julegave, men hader højder, og havde ønsket dig et FOF-kursus i quiltning.
  • Du har en dårlig smag i munden over at blive overlæsset med ting, du ikke har brug for, som belaster miljøet helt vanvittigt uden grund, og som har kostet mere for giverne, end de egentlig har råd til. Der er noget råddent ved det hele, men du kan ikke lige sætte fingeren på, hvad?
I Den Danske Ordbog defineres en gave som: ”Genstand, pengebeløb el.lign., som nogen forærer en anden person, ofte ved en særlig lejlighed som fx jul eller fødselsdag”. Knastørt og faktuelt. Fint, vi er enige. Du har fået gaver. Men ordbogen fortsætter med at beskrive den overførte betydning af ordet: ”Hændelse, fænomen el.lign., der er til gavn eller fordel for noget eller nogen”. Det klinger vel også ganske rigtigt i de fleste. Der er nok generelt en forventning om, at en gave er kendetegnet ved at være til gavn, fordel og især glæde, ligesom de fleste nok vil definere f.eks. kærlighed som noget positivt: det må være overvejende rart at være elsket, ellers er det vel ikke kærlighed, vi taler om?
Ordbogen tager klogeligt ikke forbehold for den mulighed, at den, gaven er til gavn eller fordel for, kunne være giveren!

Hvor mange af de gaver, du fik i år, var til udelukkende gavn eller fordel for dig, praktisk som følelsesmæssigt? Altså helt uden det mindste lille dryp fra et eller flere af punkterne på listen ovenover? Intet prisskilt af nogen slags? Måske skrumper stakken af ”gaver” pludselig, hvis du underlægger den ordbogens sidstnævnte definition (og antager, at det er modtageren, der tænkes at skulle have gavn eller fordel af gaver)? Hvad ligger så tilbage i stakken? Ting! Døde, virkningsløse ting, som ikke bærer på noget som helst andet end en mildt til ubærligt dårlig smag i munden.

Deres formål kan, for giveren, have været et eller flere fra denne liste (som ikke er udtømmende):
  • At dulme giverens dårlige samvittighed over dette eller hint
  • At få dig til at rette ind efter giverens forestilling om, hvem du burde være
  • At sætte dig i taknemmelighedsgæld
  • At give dig dårlig samvittighed
  • At få dig til at justere dit gavebudget i forhold til giveren op (eller ned) fremover
  • At giveren kan rose sig selv af at være gavmild/sparsommelig/original
  • At giveren kan flashe, hvor godt det går for ham/hende
  • At få krydset den ulidelige gaveindkøbspligt af så hurtigt og nemt som muligt
Et lille tvist på hele scenariet er, at du kan sidde med en dårlig smag i munden af en af de førstnævnte grunde, uden at giveren har haft nogle af sidstnævnte formål med at give gaven. Hvordan er det nu lige, det kan være? Jo, du husker nok at alt, hvad du ved om Virkeligheden er, hvad dit sind fortolker ud fra sanseneurologiske fakta. Så du kan have en grundlæggende historie om giveren i dit sind, som får dig til at fortolke havenissen med seks forskellige blinkesekvenser til huekvasten som en måde at ydmyge dig på, fordi den (antager du) forventes at stå fremme året rundt, til naboernes uforbeholdne latter og foragt.

Det står vel efterhånden klart, hvorfor det er så sindssygt svært at give og/eller modtage gaver? Der er uendeligt mange måder, det kan gå galt på. Hvordan kan det så gå godt? Det kan det kun, hvor både giver og modtager har kontakt til kærlighed. Det vil sige at giveren, med sin gave, af hjertet ønsker at nære, støtte og glæde modtageren, at giveren ser modtageren med hjertet, ikke ud fra en eller anden kalkule over hidtige og sandsynligvis fremtidige fritidsinteresser, og at giveren ikke forventer nogen som helst fordel for sig selv, herunder selv taknemmelighed. Samtidig er det nødvendigt, for at transaktionen af gaven lykkes efter den ønskværdige definition af gavn og glæde, at modtageren ikke, qua den historik som f.eks. ofte er en del af forældre/børn-relationer, er låst på faste forestillinger af mistro overfor giveren. Altså, at modtageren også ser giveren rent og kærligt, og dermed transcenderer evt. ideer om nærighed, kontrolbehov, manipulation el.lign. hos giveren.
Det er store krav! Og derfor lykkes det sjældent. Gaver er meget ofte lige stressende for giveren og modtageren, og alligevel inkorporerer vi dem ved utallige lejligheder i vores relationelle liv: jul, fødselsdag, bryllup, sølvbryllup, reception, jubilæum etc.

I den ideelle verden ville gaver være forbudt ved højtider af enhver slags, og måtte kun gives spontant, udenfor enhver ramme, når og hvor, der lige var impuls til det, hos giveren. Sådan har vi faktisk besluttet at det skal være i min familie, og sikke en lettelse! Det kunne afhjælpe noget af problemet ude i verden, men ikke det hele. Mange menneskers angstinducerede behov for at kontrollere andre, dvs. orkestrere verden, så den passer bedre til deres egen model af den, vil altid føre til ”gaver” frem for gaver. Der er derfor brug for bevidsthed hos dig, hvis du vil have det bedre i denne ikke-ideelle verden. Du har rent faktisk friheden til selv at bestemme, hvordan du vil have det, og hvad du vil finde dig i. Selvfølgelig har det konsekvenser for dine relationer. Men det har det også, hvis du stiltiende lader gave-manipulation skabe, bekræfte eller forstærke negative mønstre og historier mellem dig og dine medmennesker.
Se øvelsen herunder!






FRI AF GAVER!



HVIS DU VIL GIVE EN GAVE

Spørg dig selv:
  • HVORFOR VIL JEG GIVE EN GAVE? 
    Hvis svaret er: ”Pligt skal du overveje, om du simpelthen kan lade være? I min familie meldte min hustru og jeg et år ud, længe før jul, at i år ville vi slet ikke give julegaver. Man var velkommen til at give os gaver, hvis det føltes rigtigt, men vi ville ikke stresse os selv med den opgave. Vi fik ingen gaver, og Gud ske tak og lov for det. Byttehandlen var afsløret og ophævet i samme arbejdsgang. I nogle familier vil sådan en udmelding skabe dyb splittelse og misstemning, i andre (som min) en overraskende lettelse hos alle. Hvis du hader gaveræset er det måske værd at overveje, om det ikke er misstemningen værd at bryde ud?
    Hvis svaret er: ”Fordi jeg har lyst”, går du bare videre på listen her:
  • HVAD VIL JEG MED GAVEN?
    Hvis svaret er: noget fra giver-listen i artiklen el.lign., 
    skal du lige være klar over, at din gave overhovedet ikke er nogen gave, og måske, i stedet for at suse i Imerco, sætte dig ned og tænke over din modstand på modtageren. Hvorfor vil du gerne manipulere, ændre, kritisere eller på anden måde berede modtageren kvaler? Er det værdigt for dig? For modtageren?
    Hvis svaret er: ”Glæde modtageren/give modtageren nye muligheder/vise modtageren, at jeg har Set ham/hende/hjælpe modtageren med et problem” el.lign., så gå videre på listen uden ophold:
  • ER DER NOGEN RISIKO FOR, AT MODTAGEREN VIL MISFORSTÅ HENSIGTEN?
    Hvis svaret er: ”Ja” 
    - find på noget andet at give!
    Hvis svaret er: ”Nej, den er dødsikker” - afsted til Imerco!

HVIS DU MODTAGER EN GAVE
  • Og hader den: Husk, at du faktisk ikke kan vide, hvad der har bevæget giveren til at give dig netop denne neongrimme regnjakke (selvom du nok har dine anelser fra listen først i artiklen). Nulstil din frustration og eventuelle sårethed i tingen selv: du står, uanset hvad, ikke med en gave i hånden, før nogen har defineret den som sådan. Du står med en regnjakke, som har en utroligt meget anden farve, end de farver, der ligger indenfor dit præferenceområde. Du har ingen som helst pligt til at gøre noget bestemt med den (f.eks., Gud forbyde det, gå med den!). Rens den for betydning, i din bevidsthed. Det er bare en ting. Den siger ingenting om giveren, ingenting om dig. Den er tom. Derfor er du fri!
    En meget frugtbar nøgle til dette bevidsthedsniveau er ordet ”Nå”. Det kommer vi ind på i en anden artikel. ”Nå, jeg har en regnjakke i hånden”. Punktum.
  • Og er glad for den: Jamen, kære ven, så er der jo intet problem. Glædelig Jul!





 

 Tilmeld dig mit nyhedsbrev





Ingen kommentarer:

Send en kommentar