tag:blogger.com,1999:blog-2691808557039422531.post942528285735504246..comments2024-03-27T13:44:50.939+01:00Comments on Frihed Nu!: Ud af hamsterjulenMads Bo Falkhttp://www.blogger.com/profile/03093821275194605206noreply@blogger.comBlogger5125tag:blogger.com,1999:blog-2691808557039422531.post-67166850834605882962019-01-26T14:48:34.647+01:002019-01-26T14:48:34.647+01:00Tak, denne sætning er for mig meget opklarende:&qu...Tak, denne sætning er for mig meget opklarende:"Hvis læseren forbinder det at anerkende sine egne følelser med at "udbasunere" dem i offentligheden, kan det meget vel blokere for modet til netop blot at anerkende. Jeg ønsker med min formulering at skille de to ting ad."Maria Lockhttps://www.blogger.com/profile/02391469871551455881noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2691808557039422531.post-84396347902997056772019-01-26T14:37:08.778+01:002019-01-26T14:37:08.778+01:00Jeg elsker feedback! Gode pointer, du kommer med h...Jeg elsker feedback! Gode pointer, du kommer med her, og hvor er det godt, at jeg har mulighed for at uddybe!<br />Skam kan meget nemt, lige som skyld, skubbes rundt eller klædes anderledes på, uden at der derved er sket nogen som helst kvalitativ forbedring af livskvaliteten (på bundethed-frihedsaksen). Det er bestemt ikke ærindet her. Når jeg skriver "behøver" og "udbasunere", så mener jeg det bogstaveligt. Skammen over egne, "forkerte" følelser knytter sig ofte (altid?) til de andres dom over disse følelser/dig. Hvis læseren forbinder det at anerkende sine egne følelser med at "udbasunere" dem i offentligheden, kan det meget vel blokere for modet til netop blot at anerkende. Jeg ønsker med min formulering at skille de to ting ad. <br />Der er ingen skam forbundet med at holde mine følelser for mig selv. Det er blot praktisk i nogle situationer. Julen står på denne liste over situationer. De samme situationer kan også være fantastiske katalysatorer for forandring ved netop at "udbasunere" følelserne - og anerkende det ydre kaos, det kan afstedkomme. Valget er frit. Du "behøver" ikke det ene eller det andet. Det eneste, du behøver, er at vide, at det er din ret at føle, som du føler, fordi du gør det.Mads Bo Falkhttps://www.blogger.com/profile/03093821275194605206noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2691808557039422531.post-6845430978692039032019-01-26T13:56:40.242+01:002019-01-26T13:56:40.242+01:00Tak for uddybningen, jeg undrer mig dog endnu.
M...Tak for uddybningen, jeg undrer mig dog endnu. <br /><br />Måske er det det danske sprogs begrænsninger, eller sprogets utilstrækkelighed i almindelighed, som gør sig gældende, men mon ikke en forståelse kan tilnærmes. <br /><br />Min undren angår brugen af ord, som "Du behøver ikke" og "udbasunere". Disse ord, og formuleringerne de indgår i, forstår jeg som moralske fordringer. Moralske fordringer, som hænger tæt sammen med skyld og skam. <br /><br />Hvis sætningerne skal forstås som moralske fordringer, flytter det så ikke blot skammen? I stedet for et (nytestamentligt) motivperspektiv knyttes skammen til et (gammeltestamenteligt) gerningsperspektiv. <br /><br />Hvis teksten er ment som en invitation til at nedtage frihedsdræberen skam, ville det så ikke være mere reelt at udelade fordringen om at holde igen med følelsernes udadvendte manifestationer? <br /><br />Det er selvfølgelig også muligt at meningen er, at fortælle læseren at det at anerkende egne følelser kan ske uafhængigt af det ydre udtryk, således at der både kan hænges skilte om halsen, og lades være. Men så synes jeg at muligheden for "skamløst" at udbasunere og hænge skilte om halsen, nedtones til det uanseelige.<br /><br />Jeg håber at du forstår min tilgang til din tekst, som en anerkendelse, i den rosende betydning af ordet. Sådan er det ment. Havde din tekst ikke sagt mig noget, så havde jeg kigget andre veje.Maria Lockhttps://www.blogger.com/profile/02391469871551455881noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2691808557039422531.post-11104595448881015642019-01-19T22:15:22.173+01:002019-01-19T22:15:22.173+01:00Det, jeg peger på her, er den lettelse og frihed, ...Det, jeg peger på her, er den lettelse og frihed, der ligger i at anerkende de følelser, du faktisk har. At anerkende dem betyder ikke at udbasunere dem for hele forsamlingen: "Jeg synes, det her er en lortejul, og jeg har det totalt ringe. Bare, så I ved det!" (skiltet). Det betyder blot at se, at følelserne er der, uden at dømme dem som forkerte. De er åbenbart rigtige, siden de er der! Hvis DU giver dine følelser lov til at være, som de er, får du mere plads til at være der, hvor du er, fordi du ikke BÅDE skal deale med svære følelser OG skammen over at have dem. Nede med én frihedsdræber!Mads Bo Falkhttps://www.blogger.com/profile/03093821275194605206noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2691808557039422531.post-90978296199799691102019-01-11T15:33:46.179+01:002019-01-11T15:33:46.179+01:00"Du behøver ikke at hænge et skilt om halsen,..."Du behøver ikke at hænge et skilt om halsen, før du sætter dig til andestegen, bare have det sådan indeni, og det er OK, for dig selv?"<br /><br />Vil du uddybe dette? Maria Lockhttps://www.blogger.com/profile/02391469871551455881noreply@blogger.com