SEJLent Retreat® - ifølge dem, der har været med

 



Overflødighedshorn og omhu er nogle af de ord, der falder mig ind efter at have deltaget i SEJLent Retreat. Mads har gjort dig så umage med rammen, med alt fra sin særlige evne til at lære fra sig i en fuldstændig tryg ramme, hvad end det var om sejlerhåndværket eller de inspirerende øvelser til at komme i kontakt med vores krop, sind og ånd.
Den kærlige, rolige og nænsomme tilgang, Mads har til os ombord muliggjorde at vi udviklede os sammen til et fantastisk hjerteligt team.
Og så er jeg meget begejstret for Mads’ omhyggelige research på svenske kaffebønner, vandreruter og de bedste sejldage alt efter vind og vejr. Jeg har lært så meget og er blevet introduceret til den fantastiske natur i den svenske skærgård ud for Gøteborg. Jeg kan på det varmeste anbefale SEJLent Retreat.
Lena, København

Total optur at være på SEJLent Retreat. Det bedste har været den fantastiske natur, jeg har oplevet den ene dag efter den anden, sejlturene på havet under Mads’s rolige guidening, øvelserne tilpasset deltagernes dagsform og det, at der er plads til alle.
Det er en ydre såvel som en indre oplevelse af de helt særlige.
Lisa, Nivå

Det har være 8 dage fyldt med læring og forbindelse til og på vandet og naturen, i de tryggeste rammer - praktisk, teknisk og mentalt har jeg fået så meget indsigt, og dybe relationer til vidunderlige mennesker!
Jeg ved jeg skal sejle med Mads mange gange i fremtiden og jeg kan ikke vente til vores næste eventyr!
Tine, Hedehusene

 

Jeg er hjemvendt med følelsen af dyb glæde, indre ro og taknemmelighed efter en intens uge med sejlads, vandring og bevidsthedsarbejde i den smukkeste natur. De snævre farvande, utallige småøer, farverige klipper, naturhavne, badning i havet, stilheden, solnedgange, vilde blomster, autentiske fiskebyer og øsamfund var rammen for vores dejlige samvær.
Tak til Mads og til hele ‘besætningen’ af skønne mennesker ombord på Hanne-Kjerstine. Vi har mødt os selv og hinanden, som vi er, åbnet op og lade det ærlige og sårbare blive set, følt og mødt på en varm og respektfuld måde.
Jeg kan kun anbefale alle, uanset hvor man er i livet, til at prøve et SEJLent Retreat. Det er inspirerende, frigivende, lærerigt - og sjovt!
Trine

 


Skøn sejlads, gode vandreture og naturoplevelser, dejligt samvær og en fantastisk ramme for selvudvikling ❤️

 Berit, København


At være på SEJLent Retreat gav mig FRIHED NU! Det var en unik oplevelse at møde havet fra dets smukkeste sider og samtidig besøge vidunderlige øer og havne, hvor skønheden og stemningen ganske enkelt ikke kan beskrives med ord.
SEJLent Retreat er en oplevelse ud over det sædvanlige – og får mine allervarmeste anbefalinger.
Lene, Skæring

 

Turen og hele oplevelsen gav mig et nyt syn på mig selv. Jeg trodsede en del grænser som jeg plejer at sætte for mig selv.
Det skønne selskab og Mads’ håndtering af vores samtaler gjorde mig tryg og fri til at dele ud af mig selv, mere end nogensinde før, men også at lytte og forstå hvem de andre er.
Det er helt klart Mads’ dejlige person og indsigter i psyken og især sindets legen kispus med os mennesker der skabte en helt ny og dejlig væren tilstede og i live på en lille båd i det store hav.
Tak Mads. Jeg har meget at lære endnu men nu er vejen banet.

Knud Erik, Højbjerg

 

Hvis du trænger til ….. den danske natur med havet som omdrejningspunkt - smukke øer - små særlige autentiske havne - finurlige vandrestier, langs med havet - mærke kornmarker med blomster og sommerfugle - de skønneste solopgange - skønneste solnedgange - en tur i robåden ved Æbelø - at tilbringe nætter på havet på en ankerplads - læring om at sætte sejl og sejle med vinden som motor - godt sømandsskab – fællesskab - masser af smil og latter- hygge-stilhed - ro og fred til krop og sind - …. Så skal du tjekke ind her på kanalen - for med kaptajnen Mads blir du ledt rigtig godt på vej ind i dette eventyr af en oplevelse.
Det blir den ferie du aldrig vil hjem fra…det sætter sig i dig.
Tak for disse helt særlige ture på den skønne sejlbåd.
Hanne, Aalborg

 


Hjemme igen efter den mest vidunderlige sejlferie med de skønneste mennesker og skipper Mads Bo Falks berigende SEJLent Retreat.
Forpligtende fællesskab på højeste plan - hjerte - sjæl - ånd i den vildeste og smukkeste natur - skønhed - i blæst, regn og rusk, sol, skyer , bølger, blikstille vand, farver, lyde og dufte, sjov og grin, givende snakke, selvindsigt , stilhed og fordybelse 🙏❤️
Sannah, København

 

Lige hjemvendt fra et fantastisk SEJLent Retreat med Mads Bo Falk. Kort fortalt er det de bedste penge jeg nogensinde har givet ud. Jeg er så fyldt med glæde og taknemmelighed over oplevelsen som helhed.
Derudover er jeg meget imponeret over sammensætningen af mindfulness og selve sejladsdelen. Det fungerede simpelthen så fint med variationen af teori og praksis.
Vi har været i bevægelse, oplevet ro, alvor, humor, regn, blæst, sol, hård sejlads, mild sejlads, smukke solnedgange, socialt samvær med de øvrige deltagere.
Vi har hygget, solet, snakket, grint og været seriøse, haft dybe samtaler, lavet mad og vasket op på kryds og tværs og det har seriøst været en ovenud skøn oplevelse.
Flere gange under Retreatet oplevede jeg ydermere en særlig lykkefølelse. Sidst men ikke mindst stor ros til Mads herfra. Aldrig har jeg dog mødt så vidende, tålmodig, rolig, humoristisk, sød, rar, behagelig og overskudsagtig mand.
Mette, Odense

 

Jeg har været på en fantastisk opdagelsesrejse med Mads Bo Falk på SEJLent Retreat. Sammen med skønne mennesker er jeg blevet beriget med sejlads, vandreture, meditation, bevidsthedsøvelser, meningsfulde samtaler og hjertevarme.
På SEJLent Retreat har jeg lært nyt om sejlads og oplevet skøn natur til vands og på land. Vi er gået på opdagelse i tanker, sind og bevidsthed og relateret til hverdagssituationer med nysgerrighed, humor og nye indsigter.
Kan du forestille dig at vågne hver morgen med et smil, med frihed og taknemmelighed over at være til stede i nuet og nyde hvert sekund, og vil du med glæde bidrage til et fantastisk eventyr, så er det muligt på SEJLent Retreat med Mads Bo Falk. God rejse!
Nie, Aalborg

 

Helt igennem en fantastisk uge, hvor skipper stille og roligt ,med stor faglighed, navigerede os rundt i sol-vind-storm-regn og stilhed. En uforglemmelig, skøn oplevelse, jeg vil bringe med mig i mit sind.
Gitte, Horsens

 

Der er en dejlig variation i aktiviteterne i løbet af dagen og ugen, og programmet de enkelte dage er ikke så stramt, at der ikke er plads til at lægge andre aktiviteter ind. I vores gruppe opstod der, med coaching fra Mads, en dejlig åbenhed og tryghed, så svære emner føltes lettere at tage fat på.
Skafning og bakstørn gav god mulighed for at vi alle kom på to-mandshånd og derved kom tættere på den enkelte. Under sejladser, som et par gange var som rutchebaneture, udviste Mads en stoisk ro, så ingen blev rigtigt urolige, selv om bølgerne gik højt.
En god måde at holde “ferie” på, som jeg stærkt kan anbefale.
Jørgen, Randers

 

SEJLent Retreat var en helt igennem fantastisk oplevelse. Jeg blev udfordret på at lære at sejle, men også på mine sociale kompetencer grundet det tætte liv ombord. Derudover udfordrede turen mine forestillinger om hvem jeg egentlig er, mine værdier samt forstillingen om hvad sindet egentlig er for en størrelse.
Denne oplevelse vil jeg anbefale alle, der bare er en smule nysgerrig på sig selv.
Hvis du er i tvivl så er du ikke i tvivl - bare gør det!
Anders, København

 

Hele ugen var vidunderlig. Velafbalanceret, krop, sind og ånd. Vildt godt. Og en gruppe, der til dels ikke kendte hinanden. Mange havde slet ikke sejlet tidligere. Alligevel fungerer det så smukt. Det var fascinerende.
Vi var på vandringsture på land, med forskellige groundingøvelser, stille ture etc.
Madlavningen på båden var fantastisk, så hyggelig og inspirerende.
Coaching, skriveøvelser. Det var dejligt, at der var tid og plads til læring. Sejlent knob, bidevind, sejl anker, lægge til havn, så skønt.
Jeg vil gerne sejle igen, lære at sejle, leve og bo på en sejlbåd.
Kristina, Helsingør

 

Fantastisk oplevelse! ♥️ Jeg mødte nogle dejlige mennesker og havde en skøn og lærerig uge. Mads var suveræn til at acceptere og se os, som vi er hver især. Han skaber en dejlig afslappet og tryg atmosfære. Jeg lærte bedre at acceptere mig selv som jeg er. Helt igennem et mindeværdigt SEJLent Retreat ♥️
Berit, København

 

Jeg var spændt og lidt nervøs for hvad det hele var for noget. Men det endte med at det blev den bedste uge jeg længe havde oplevet. Jeg fik ro på, blev mere sikker på mig selv og oplevede mere selvværd. Er blevet bedre til at fordybe mig, at det er legalt, og at jeg er ok.
Det med meditation skal jeg sikkert lære mere om idet det er nyt for mig.
Vi kom med hver vores rygsæk , hvor vi havde vores liv og udfordringer i og den fik du lukket op, det var givende at dele den med andre, der også havde behov for at tale om livet og tanker.
Det betyder noget for mig at Mads er en mand, der tør at italesætte, hvad vi hver især går og bøvler med, og hvordan vi kan takle det, og det betyder noget at der var andre mænd på holdet, da det ofte er kvinder der har disse samtaler.
Kombinationen af alle os - vores gøremål - med al det praktiske , og selve det at sejle og være så tæt på naturen er et fantastisk koncept. Det betyder noget at vi er ude i det blå - in the middle of nowhere - så vi ikke blir påvirket af storbyens larm.
Mads’ ro - evne til at organisere og sætte struktur på det hele, er altafgørende. Samtalekortene om aftenen er vigtige, da vi her får sagt alt det, vi går rundt med.
Så mere af det hele, mere Æbelø - mere Fynshoved og mere at falde i søvn på en go ankerplads.
Så tak fordi Mads har udviklet dette koncept - det gør en kæmpe forskel for de mennesker, der oplever det, så bliv ved med det. Jeg vil gerne deltage igen næste sommer!

Hanne, Aalborg

Det var for mig, en helt fantastisk totaloplevelse! At sejle på havet, i stort set al slags vejr, lige fra vindstille og strålende sol til - startende med søsyge i stærk vind - men også det blev naturligt! Mads har en helt fantastisk ro i enhver situation Og Mads's enorme erfaring med sejlads, bliver man hurtigt fortrolig med. Der er styr på alt !! Jeg oplevede, at alle lynhurtigt agerede som et stærkt og kærligt team. Det var utroligt hyggeligt med skafning, sætte sejl, føre et skib og alt hvad der hører til, at få det hen over havet ! Herudover de helt fantastiske vandreture i meget smukt og vekslende terræn, med bevidsthedsøvelser m.m.. Samtalerne ombord og det inspirerende "kortspil" kreeret af Mads. Jeg kunne blive ved - at berette om inspirerende, specielle og nærende oplevelser! Jeg kan kun anbefale turen til alle, som ønsker at opleve livet enkelt, med selvindsigt til følge, i nærkontakt med naturen og menneskene omkring. Vi var alle i samme båd ! Med mig tog jeg 1000 ting, men ikke mindst: Livet kan være ganske enkelt - på alle måder :) Tak!

Birthe, Vordingborg

For mig var det bedste ved SEJLent Retreat kontakten med naturen og det simple liv. Kombinationen med indsigt i sindet og mødet med nye og meget forskellige mennesker gjorde turen fuldendt. Da jeg har gennemført kurset C.O.R.E. v/Mads Bo Falk var det også en rigtig dejlig genopfriskning af nogle "grundregler" i kurset. Mads' måde at håndtere hele forløbet på er ubeskrivelig. Alting føltes så let og ligetil, selvom ingen kendte hinanden i forvejen. Der var plads til alle, til fordybelse og til mange sjove episoder og gode grin. Jeg er bare SÅ glad for, at jeg tog med og fik en af de skønneste oplevelser i mit liv. Det skal gentages.
Inger, Ålsgårde


En berigende oplevelse for både krop, sind og sjæl. Havets bølger og mine egne tanker har bevæget mig. Tak til mine “med-gaster” og skipper Mads.
Camilla, Aalborg



En fantastisk uge i godt selskab med Mads Bo Falk og fire andre dejlige, reflekterende mennesker ❤ Hvor vi sammen arbejdede med øget sin bevidsthed, og sindets kringelkroge, og ikke mindst opmærksomhed på kommunikationen mellem sjælen versus sindet . Kan virkelig mærke, det har løftet min sjælsenergi og bevidsthed betydeligt. ❤ Så kan varmt anbefale et 8 dages togt med Mads Bo Falk på S/Y Hanne-Kjerstine, Århus.

Stefan, Frederiksværk

 

"Det bliver ikke bedre her i verden end at være på SEJLent Retreat!!! Er uendelig taknemmelig for denne vidunderlige oplevelse. Tak til jer alle for denne ufatteligt skønne gave, som bliver ved med at give og give, her efter, at vi tog afsked. Min sjæl frydes ved tanken om alt det, vi oplevede sammen. Tak, tak, tak og atter tak!"
Rebekka
"Givende vandreture. Ro til sind og sjæl. Mindblowing udsigter. Så stort, skal opleves. Vi spiser godt hele ugen. Sejler på det store hav. Mødte delfiner. Wow! Så fantastisk en uge! Håber flere får oplevelsen. Jeg har fået mod på flere spændende eventyr."

Kristina 

"Super fedt at være med til at sejle det gode skib på oceanet mellem Kanarieøerne og overnatte for anker. God og smuk vandretur i den spændende natur, når der var for lidt vind til sejlads. Endelig den gode mad og bevidsthedsarbejdet som en vejledning i at leve super godt tæt sammen med de andre gode mennesker, der vil det samme. Selv om jeg har sejlet i hele mit voksenliv, og kender meget til det bevidsthedsarbejde, som udgjorde en del af retreatet, så har jeg lært så meget på retreatet, at mit liv bliver bedre og sjovere i fremtiden. Stor tak til skipper og den gode besætning på retreatet."

Henning 

 

"For præcis et år siden var jeg afsted på SEJLent Retreat. Det er en uge, jeg mindes med stor glæde, og jeg vil absolut anbefale det til alle, som ikke har prøvet."
Claus

 

"Stopper aldrig med at smile henført og lykkelig, når tanker om dette års SEJLent Retreat går gennem mit hoved. SÅ taknemmelig!!!
Dejligt at høre, at også de øvrige ture har været vidunderlige. Og tak for dig, Mads!"
Rebekka

"Tak til Mads for en helt fantastisk oplevelse! Man kan ikke undgå at flytte grænser/lade sig bevæge, på den go'e måde.Har oplevet den vildeste sejlads i høje, høje bølger. Måneskin i natten, der på magisk vis, gjorde scenariet eventyrligt smukt!
En stor flok delfiner, der pludselig dukkede op af havet. Legede omkring skibet i 20 min. Helt fantastisk!
Sejllads op til 13 timer, med skafning ombord på et rullende skib og hvad dertil hører.
Herudover de smukkeste vandringer i bjergene - over skyerne - fantastiske udsigter og også vandringer i forskellig natur - på "hemmelige" steder, Mads har opdaget.
Herudover kommer jo det helt fantastiske samspil, der hurtigt opstår, når man skal bo og virke så tæt med helt fremmede mennesker. Vandringer, også i stilhed. Bevidsthedsarbejde undervejs m.m.
Alt sammen i en fantastisk cocktail, der gør rejsen helt unik! Varmeste anbefaling herfra!
En opdagelsesrejse - i sig selv."

Birthe

 

"Hjemme igen, sidder i min have og nynner/gynger. Tak for en fantastisk tid sammen. Jeg kan næsten ikke få smilet af mine læber."
Tinna

"Det var en fantastisk oplevelse at mixe sejlads med mindfulness, naturoplevelser og ikke mindst samværet med fantastiske mennesker som jeg ikke kendte i forvejen. Vi blev hurtigt et super team, som på den måde bidrog til en uforglemmelig uge, med gode snakke, åbenhed og gode madoplevelser. Tak for dit SejLent Retreat Mads, kan kun anbefales til alle."

 Peter


"Jeg mærker en summen og snurren af taknemmelighed over alt det, jeg har oplevet sammen med skønne mennesker i den forgange uge, der har føltes som en langfart"
Dorte

"Tak til Mads for en fantastisk rejse på vandet, og ind i sindets kringelkroge. Det har været en fantastisk uge! Jeg havde, en hel uge efter, jeg kom hjem, hvor der bare var ro i hovedet, følte mig som en zenmunk uden tanker, det føltes bare tomt på den gode måde. Så kom hverdagen snigende, lige så langsomt - men noget er ændret for bestandigt!"
Mai



"En oplevelse, der fuldstændig skiller sig ud fra alle andre ferier. Fantastisk uge, men det var faktisk i endnu større grad den ro jeg kom hjem med, der gjorde, at jeg klart kan anbefale en tur med SEJLent Retreat, hvis du bare er den mindste smule interesseret i sejlads, vandring eller fordybelse."

Steen


"Fantastisk!" 

Hanne

 

"Lige hjemvendt fra en skøn, eventyrlig retræte til søs. Vidunderligt!"
Caroline


"Det var mit andet SEJLent Retreat. Endnu engang en fantastisk oplevelse. Man får mange indsigter i løbet af den uge, og også muligheden for at være sammen med nogle fantastiske mennesker. Det er så skønt at komme lidt væk fra hverdagen og bare være. Dejligt !"

 Berit


"Jeg har en krop fyldt med glade, lykkelige, vibrerende, nysgerrige celler, som igennem skønne møder med mennesker, snakke, meditationer, øvelser og oplevelser har fået en ny energi. En ny vibration. I hvert fald ny for mig. 
Jeg fået nogle nye opdagelser, åbenbaringer omkring det, at "bo" i mig. Og samtidig en fornyet nysgerrighed på at vide mere om...MIG. Det er jeg enormt taknemmelig for. 
Tak for den fantastiske oplevelse, Mads. Jeg kan kun anbefale alle, der ønsker at undersøge frihed på alle planer, at tage denne oplevelse med i rygsækken. En båd, et hav, en skipper, nogle mennesker, sammen på reje, og se de smukke steder i Danmark.Og endnu smukkere steder i sig selv. "
Charlotte

"SEJLent Retreat er det absolut bedste, jeg har gjort for mig selv i meget lang tid! Fantastiske sejladsoplevelser, berigende, stille vandring, nærhed og dybe samtaler med det smukkeste og varmeste fællesskab ombord gjorde denne tur til noget helt unikt og mindeværdigt. Jeg behøver ikke sortere, for jeg tager det hele med mig hjem som en drøm, jeg havde og åbnede op for. Denne drøm blev realiseret til fulde med SEJLent Reatreat! Jeg kan meget varmt anbefale at tage med Mads ud at sejle, sanse og opleve nye sider af sig selv og livet. Jeg har ikke førhen prøvet et koncept som dette, men kunne vældig godt tænke mig at gøre det igen. Meningen med livet er ihvertfald her kastet op i luften, tæt på og til at mærke! Så bare afsted!"

 Henrik


"Har haft en helt igennem magisk uge på SEJLent Retreat hos Mads Bo Falk. 
Jeg har mødt og boet en uge tæt med 5 fantastiske mennesker, som jeg ikke kendte i forvejen, blevet beriget med indsigt i mig selv, oplevet skønne, danske småøer og havne, ligget for anker, gået ture i den smukkeste, danske natur, morgenbadet fra båden hver morgen inden morgenmad, blevet inspireret, og har taget del i et fantastisk fællesskab."
Jeg føler mig på en og samme tid taknemmelig og priviligeret over at have haft, og grebet, muligheden for disse magiske oplevelser."
Lena


"Jeg er en heldig kvinde! Den fedeste uge er forbi - SEJLent Retreat med Mads på det gode skib Hanne-Kjerstine. 
Sejlads, arbejde med sind og sjæl, silent walks, den lækreste, grønne og sunde mad, kloge og inspirerende samtaler og ikke mindst grin, så mavemusklerne er ømme og smilerynkerne helt hvide, i et ellers solbrunt ansigt. 
Lys, luft og mental plads i overflod. Har lært så meget - om knob, og vind og sejl og vand, og ikke mindst om mig selv og mine grænser - og ALT det, jeg kan!
Og altsammen i det dejligste selskab. Virkeligt skønne mennekser, så modige, dygtige, sjove, dybe og hjertevarme. Og naturligvis med verdens bedste kaptajn, som jeg gerne igen trygt overlader mit liv for en stund. Alt var lige, som det skulle være - lige der, i Nuet, med havet og blæsten og solen. Kæft, hvor livet er godt!. Tak Mads, for en oplevelse, jeg aldrig glemmer!"
Helene

"Det har givet mig ro og nærvær. Jeg fik mange personlige indsigter på mit sidste retreat. Det var virkelig helt fantastisk! Samtidig med store naturoplevelser via vores sejlads og vandreture. Whats not to like? Bedre kan det ikke blive!"

 Else

En uforglemmelig oplevelse på Sejlent Retreat! Mit ophold på Sejlent Retreat var en dybt berigende oplevelse. Det bedste var samværet, de meningsfulde bevidsthedsdialoger, sejladsen og de stille refleksionsture. Stemningen var præget af nærvær, humor og kloge, opmærksomme og reflekterende mennesker. De smukke vandreture tilføjede en ekstra dimension af ro og fordybelse, hvor naturens storhed blev en del af refleksionen. Retreatet gav mig en stærkere bevidsthed om sammenhængen mellem sind og ego, og som en ekstra bonus blev min første tur på en sejlbåd starten på en ny interesse for sejlads og både. En oplevelse, jeg varmt kan anbefale!

 Per


"Det er helt umuligt at falde ned igen. Det har været en magisk uge! Følelser af glæde og taknemmelighed iblandes vemod og savn. Der kommer denne tanke: noget så fantastisk bør ikke stoppe! Jeg beder kærligt mit sind indstille sig på virkeligheden og droppe sin modstand. 
Tilbage bliver taknemmeligheden og berigelsen, glæden ved det unikke, vi skabte i fællesskab, og respekten for og kærligheden til hver go en af jer. 
Tak for læring, tak for leg, tak for deling, tak for dans. Tak for sejlads, tak for sødme, tak for at smelte og åbne mit hjerte."
Lisbeth


"Det bedste var at sejle på Atlanterhavet, opleve bølgerne, overnatte på ankerpladser, nyde det varme vejr og lære nye, dejlige mennesker at kende. Det var en helt utrolig uge og jeg følte mig sikker og godt vejledt med Mads som skipper. Tusind tak!"

Henriette


"Det var en fantastisk uge sammen med skønne mennesker. Jeg oplevede at sejle på Atlanterhavet fra Gran Canaria til Fuerteventura, en helt ekstraordinær oplevelse på det blå hav. Ligge forankret ved en bounty beach med krystalklart vand, delfiner der dansede rundt om båden på vej tilbage, ja det var en vild oplevelse! Vandring i bjergene, Gran Canaria er flottere, end jeg havde troet. Mads er en meget behagelig mand, og ikke mindst en god formidler og facilitator af meditation, denne uge har sat refleksion i mig. Tak for en fantastisk uge."

René

 

"Sidste uge bød på SEJLent Retreat med Frihed Nu!, lækker sejlads rund i Danmark, bevidsthedsarbejde og fantastiske nye bekendtskaber med de sødeste mennesker"
Claus


"Er du til eventyr på flere planer, så tag roligt med Mads, som er ovenud kompetent og passioneret, hvad sejlermanøvrer angår.
Der bliver taget hånd om både det gode og det svære mindst en gang om dagen i plenum.
Derudover er der frihed til, at du kan være i din egen indre verden samtidig med, at du agerer socialt. Det opstår naturligt, når du deltager positivt i SEJLent Retreat-programmet.
Programmet indeholder noget godt både for kroppen, sindet og sjælen."
Karin

 

"Ohøj, det var en fantastisk oplevelse"! TAK til verdens bedste venner for at give mig så meget natur, mange udendørs timer og havdyp ad libitum. Og tak til skipper Mads for masser af læring."
Marianne

 

"Jeg mangler ord til at beskrive de følelser, som så generøst har løbet igennem min krop i den helt og aldeles fantastiske uge, vi har tilbragt sammen. Jeg har elsket begge mine ture med et års mellemrum. Mens jeg intet fatter om knob og stik, har jeg til gengæld fået løst mange indre knuder op, og set det samme ske hos mine medkursister. Det er en unik og bevidsthedsudvidende oplevelse."
Lisbeth


"Det har helt klart været en af de bedste beslutninger, jeg har taget, da jeg tilmeldte mig retreatet. Alle, der skal afsted denne sommer, har virkelig noget at glæde sig til! Sidder lige nu i toget på vej hjem, med en følelse af ro og indsigt, som jeg har ledt længe efter. Har, siden i lørdags, sejlet på en smuk båd, sammen med fantastiske skipper Mads og fire andre, helt særlige mennesker, som deltog i dette års eventyr, som turen har været. 
Jeg har oplevet både angstanfald og euforisk glæde, har lært at sejle et sejlskib, har fundet tryghed og indsigt i vigtige samtaler om sind og sjæl, oplevet helt fantastisk natur, svømmet hver dag i havet fra båden, mediteret, lavet breathwork, besøgt de smukkeste øer, og vandret i stilhed. 
Vi har været vidt omkring på vandet i vores smukke land, men den vigtigste rejse er den, som jeg har haft inden i mig selv. 
Jeg er meget tættere på drømmen om at at leve det liv, jeg ønsker mig. Et liv i frihed."
Winnie


"Skøn sommerferieoplevelse! Thomas og jeg har været en uge på havet med Mads Bo Falk og tre andre skønne mennesker. Vi har alle fået en masse dejlige oplevelser. Vi har sejlet og boet på en 39 fods sejlbåd, haft fantastiske naturoplevelser, og haft rigtig mange gode snakke om, hvordan vores sind fungerer. alt sammen ledet af Mads, som med kyndig, rolig og meget pædagogisk hånd har guidet os gennem både sejladsens og sindets udfordringer, knuder og knob. 
Danmark er skøn, og jeg kan på det varmeste anbefale at tage på et SEJLent Retreat, hvis du har lyst til at sejle, er nysgerrig på, hvordan dit sind fungerer, og ønsker en stor naturoplevelse."
Mette Lene

 

"Glædes over minderne om alle de magiske stunder ombord. De sidder stadig i kroppen, og vil helt sikkert kaste solskin på en regnvejrsdag til vinter. 
Til næste år er der atter en sommer..."
Helene