Forkert - eller bare dumt?

Det er for dårligt, at han ikke kommer til tiden. 
Det er forkert af mig, at jeg ikke ringer til min mor.
Det er uetisk, hvis en terapeut har sex med sine klienter
Det er amoralsk at have hemmelige elskere/elskerinder.

Forkerthed står i kø for at finde sit udtryk, alle steder i samfundet, i relationer af enhver slags, og inde i det enkelte menneske. Jeg tvivler på, at du oplever en dag nogensinde, hvor dit sind ikke, muligvis blot overfladisk og i glimt, har gjort nogen, noget eller dig selv forkert? 

Det er det dømmende sind, der er på spil. Funktionen af det er, som funktionen af sindet i det hele taget, at økonomisere med ressourcerne, som hurtigt ville blive sparsomme, hvis det skulle forholde sig til alle indkommende, trilliarder af informationer. Derfor samles alle sanseindtryk til koncepter, som derefter forsynes med etiketter: "Godt for mig" eller "Skidt for mig". For at lette arbejdet, gøres værditildelingen generel: "Dårligt-Godt", "Forkert-Rigtigt", "Uetisk-Etisk", "Amoralsk-Moralsk"  etc.

Se på eksemplerne ovenfor. Se hvor meget energi, der kan spares her: Enhver, der kommer for sent, er for dårlig, enhver, der ikke ringer til sin mor er forkert, enhver terapeut, som har sex med sine klienter, er uetisk, og enhver, der har en hemmelig elsker/elskerinde er amoralsk (og dermed implicit også forkert). Dermed kan alle disse mennesker uden videre forhandling smides væk. "Dur ikke - væk!" - og du kan komme videre til vigtigere ting.
Quadratisch. Praktisch. Gut.

Eller hvad?
Du har sikkert erfaret, at det ikke sjældent sker, at det er dig, som, efter eget eller andres sinds mening, er forkert. Du har med garanti også mærket, at det føles meget ubehageligt og ufrit, og at du bruger endog rigtig meget energi på søvnløse nætter, grublerier, lange telefonsamtaler etc.
Du har bevæget dig, som du nu bedst kunne, ud fra dine følelser, fornemmelser og sunde fornuft på det tidspunkt, og er så trådt ned i et hul, der gør dig forkert: Du kom for sent! Du orkede ikke at ringe til din mor! Det bliver ikke lettere at gøre sig fri af den indre dom, hvis den bekræftes af en "velmenende" omverdens kritik. Og hvor du er forkert, er du også i fare: det handler om, at du står til at blive bortvist fra din plads ved bålet, at blive smidt ud af gruppen. Dit ego vil gøre hvad som helst for at sikre, at du fremstår "rigtig", så du kan overleve i gruppen, og vil derfor berede dig intens lidelse, til du retter ind. Tak, ego!

Men der er noget galt. Kan du se, hvad det er?

Lad os et kort øjeblik antage, at det vitterlig er forkert at komme for sent, ikke ringe til sin mor, have sex med sine klienter, eller have hemmelige elskere/elskerinder. OK, så har nogen, måske du, handlet forkert. Men hvordan blev det til, at han/hun/du er forkert?

Denne fejlslutning kommer af sammenblandingen af handling og intention. Når du kommer for sent, er det fordi, du skider på os andre. Når du ikke ringer til din mor, er det fordi, du er utaknemmelig og følelseskold. Hvis du, som terapeut, har sex med dine klienter, er det fordi du udnytter din position til at booste dit eget ego og få tilfredsstillet din lyst. Når du har hemmelige elskere/elskerinder er det fordi, du er styret af dit begær og desuden fej. Meget forkert, indeed! 

Hvad nu, hvis det ikke er sandt? Hvad nu, hvis den bagvedliggende intention var en helt anden, og han/hun/du dermed var en helt anden? Dermed ville du ikke bare være offer for en sløret udsigt til den anden eller dig selv, men også være vidne til et justitsmord, right? Og disse justitsmord sker dagligt, i det store og i det små, inde i dig, inde i alle andre, og i samfundet som sådan. Se efter dem, når du ser nyheder, taler med dine venner og relaterer med din partner. Med opmærksomhed vil du finde flere eksempler, end du tror! De andre eller du selv er forkerte, fordi I handler på en bestemt måde.

Det kan imidlertid ikke være sandt, for vores handlinger betinges ikke blot af vores intention, men i høj grad også af vores forståelse af omgivelserne. Derfor omsættes en kærlig intention ofte til handlinger, som ikke afkodes kærligt af omgivelserne. At disse omgivelser ikke aflæser intentionen korrekt, er i mange tilfælde hverken omgivelsernes eller afsenderens skyld. Der er blot tale om en kommunikationsbrist, som skyldes forskellig for-forståelse, af hvad det f.eks. typisk er et tegn på, når man kommer for sent. Dermed er man ikke pr. definition forkert, fordi man kommer for sent.
Det kan være, at man har kæmpet mod helt vanvittige odds på arbejdet, i trafikken og i elevatoren (som sad fast) for at nå frem, det lykkedes bare alligevel ikke. Det kan også være, at man er følelsesmæssigt udsultet, ensom og fuld af uforløst kærlighed, derfor har fundet en elsker/elskerinde at give sin gave til. Og det kan være...rigtig meget kan være. Der er grunde til alt, men de er ofte uendeligt meget mere nuancerede, end den hurtige dom levner plads til at se, og ofte kender du ikke engang selv grundene til, at du har det eller handler, som du har det/gør. 

Nå, jeg lovede ovenfor, at vi kun et øjeblik ville antage, at de i starten oplistede forbrydelser var forkerte, og det øjeblik har vist varet længe nok nu. Jeg har ofte før været inde på (læs f.eks. disse artikler), at generelle vurderinger af, hvordan "man" "bør" gøre og ikke gøre aldrig kan være objektivt sande. Det afhænger af, hvad nogen synes, og kan derfor ikke i sig selv være gældende for dig. Desuden er Virkeligheden altid mere nuanceret end det, der er plads til at skrive på en etiket.
Tilsvarende kan det, du synes om andre, aldrig være udtryk for andet end din for-forståelse og eventuelle frygt, og det kan derfor ikke sige noget objektivt sandt om disse andre. Nogen kan med andre ord synes at det, du eller andre gør, er forkert, det bliver det bare ikke forkert af. Det er, som det er, uanset hvad nogen synes.

Men lad os tage den et skridt videre. Hvad nu, hvis de "forkerte" handlinger, i bestemte situationer, faktisk er de helt rigtige - i forhold til den bagvedliggende intention? Kan en forkert handling være rigtig? Hvis vi nu erstatter "forkert" med "uhensigtsmæssig" og "rigtig" med "hensigtsmæssig" -  i forhold til den bagvedliggende intention? 

Det kunne måske være hensigtsmæssigt, at han kommer for sent, hvis alternativet var at blive dræbt i trafikken på vej herhen?
Det er måske hensigtsmæssigt, at jeg ikke ringer til min mor, da jeg har en intention om at have en bevidst nærværende, autentisk dialog med hende, og jeg orker det simpelthen ikke lige nu.
Jeg kan ikke umiddelbart forestille mig, hvordan det kunne være hensigtsmæssigt som terapeut at have sex, eller sågar blot have en privat relation, med sine klienter, men kunne der være undtagelser? Hvad nu hvis man, som terapeut, åbenlyst underviste i netop sex, det var klart og tydeligt annonceret, at det var det, det handlede om, der var fuld forståelse og samtykke etc., altså at intentionen var at hjælpe til udvidelse af klientens seksuelle begrebsverden?
Kunne det være hensigtsmæssigt at have hemmelige elskere/elskerinder, hvis intentionen var at give sin kærlighedsgave til flere, blive et mere helt og lykkeligt menneske, partneren ikke vil kunne rumme det, aldrig vil finde ud af det, og, uden at vide det, indirekte vil have glæde af det?

Det er naturligvis blot eksempler, og fortolkningen af hensigtsmæssighed er ikke nødvendigvis sand i disse tilfælde, men den er en mulighed. Den mulighed er en sprække i det panser af fordømmelse, som udelukker fra at se den anden rent, og som indeslutter dig selv i en ubehagelig og usand fortælling, som du ikke kan slippe ud af, fordi du er forkert. Og du er jo dig, så det er der ikke noget at gøre ved, lige som de andre er sig!

Naturligvis kan det også forholde sig sådan,  at intentionen er god nok, men handlingen er uhensigtsmæssig - eller slet og ret dum! Er du så dum? Nej, som sagt, handlingen var, i det tilfælde, dum, og det var den måske endda kun fordi, de andre misforstod den! Havde disse andre været nogle andre, havde det været den helt rigtige handling, og du kunne ikke på forhånd vide, hvordan de ville afkode din handling, for du er ikke dem. 

Troen på forkerthed er en sygdom, som forpester de fleste menneskers liv i en eller anden grad. Det er troen på konceptet som sådan: at noget og nogen kan være forkerte, som skaber ufrihed og lidelse, for det at dømme andre forkerte kommer af frygt i dig, og slår altid tilbage som frygt: det kunne være dig, der var forkert, og det er det måske næste gang?

Kun du er dig. Kun du har adgang til din indre verden. Og husk, at kun de andre har adgang til deres. Du ved ikke, hvad der foregår inde i de andres maskinrum. Pas på med at gætte, og afvis andres gætterier på dine vegne venligt, men bestemt.

De fleste menneskers intention er, i de fleste tilfælde, dybest set kærlig, uanset hvor kikset du kan synes, den kommer ud. Du ved, at det er din egen også.

At give afkald på at dømme er noget af det sværeste, du kan øve dig i.
Og det er den mest kraftfulde portal til Frihed, der findes. 

Aldrig mere forkert!

Vær i den kommende tid opmærksom på "forkerthed". Altså på, hvornår du selv føler dig forkert, gjort forkert, eller du gør andre forkerte, udtalt eller bare i dit "stille" sind. Fortæl mig ikke, at det ikke sker!

Se nu på denne forkerthed, og stil følgende spørgsmål til den:

1. Hvad bevirker handlingen, konkret eller følelsesmæssigt, i afsender hhv. modtager?
2. Hvem synes, det er forkert? Ville alle mennesker på planeten, helt uden undtagelse, finde det forkert?
3. Hvad er intentionen mon? Alle muligheder skal med, også de tilsyneladende usandsynlige.
4. Hvad kunne de positive effekter af den "forkerte" handling være, måske på længere sigt og på en anden måde, end det umiddelbart ser ud?
5. Hvad kunne være grunden til, at handlingen bliver, som den bliver? Hvad tror/frygter den anden/du selv, som kunne medvirke til netop denne handling som resultat af netop denne intention? Alle muligheder skal med, tænk ud af boksen!
6. Hvordan ville du se på den anden/dig selv, hvis du slet ikke medtog den forkerte handling i din vurdering?

Dine tanker tænker dig

Du husker nok, at du ikke kan være dine tanker? Ellers skal du lige genlæse artiklen Brændt barn skyr ilden. Hvorfor var det nu, det var? Jo, hvis du var det, som du tænker, ville dine tanker alle være frivillige, dvs. adlyde din vilje, det, som du vil. Det lader ikke til at være tilfældet. Du tænker hver eneste dag ca. 60.000 tanker, de fleste af dem er bullshit, en endnu større del (ca. 80 %) er gentagelser og en ikke ubetydelig del er mere eller mindre ubehagelige, i hvert fald bekymrede.
Alligevel bygger mange menneskers lidelse på den grundlæggende antagelse, at de er det, de tænker. Og da tanker fostrer følelser, følger det naturligt, at vi også identificerer os med dem. Det ligger, som så meget andet, i sproget: jeg er vred. Jeg er ked af det. Jeg er irriteret. Nej, du er ej! Der går blot, lige nu, en tanke igennem dit hoved, som fostrer vrede, sorg eller irritation. En langt mere præcis formulering ville være: "Der er vrede/sorg/irritation i mig lige nu". Men det siger vi typisk ikke, fordi vi ikke tænker sådan.

Hvis du tror, at du er det, du tænker, er der dækket bord til megen utryghed og lidelse. For hvad nu hvis du tænker noget, du ikke kan lide? Så kan du jo ikke lide dig? Men hov, hvem er det lige, som ikke kan lide hvem her?! Hvem er det, som "ikke kan lide"? Det må være dig! Og tankerne, du tænker, kan derfor ikke være dig!
Læg mærke til formuleringen: "Tankerne, du tænker". Også den peger på, at det er dig, der "laver" tankerne. Identifikationen med tankerne er så grundlæggende og så gammel, at den er blevet en del af sproget. Det gør den bare ikke mere sand.

Vi har tidligere set på sindets opgave, som er at tildele hele det kaos af sanseindtryk, der hele tiden rammer hjernen, betydning. Sindet sorterer i indtrykkene, samler dem i bunker af "godt" og "skidt", "trygt" og "farligt" osv. Sorteringen baseres på tidligere erfaringer med samme eller lignende situationer, som igen blev skabt efter endnu tidligere erfaringer etc.
Prøv nu at se på sindet som et fuldstændig upersonligt organ. Det tildeler betydning til neurologiske oplysninger om omgivelserne, ligesom lungerne trækker ilt ud af luften, og hjertet pumper ilten rundt i kroppen med blodet. Formålet er at sikre din overlevelse, ligesåvel som lungernes og hjertets formål er det. Ville du sige, at du er iltmangel, eller at du er lavt blodtryk? Formodentlig ikke. Iltmangel og lavt blodtryk er noget, du har. Du er det ikke.
På samme måde forholder det sig med tankerne. Det kan du efterprøve ved at beslutte dig for, at du i morgen ikke på noget som helst tidspunkt vil tænke "tandbørste". Hvordan tror du, det går? Tanken om din tandbørste er en tanke, du har, fordi du har vænnet dig til at tænke på den to gange om dagen.

Nu bliver det rigtig interessant. For tankerne beskriver ikke kun dine omgivelser ("Den ko ser dum ud"), de beskriver i høj grad også dig: "Jeg ser dum ud". Og i enhver beskrivelse må der naturnødvendigt være noget, som beskrives, og noget, som beskriver det. Der er intet, som kan beskrive sig selv. Sindet beskriver altså dig, udfra en vurdering, som er baseret på tillærte værdier. Disse værdier er konkluderet ud fra erfaringer. En anden fyr i klassen, som havde en relativt stor næse, fik at vide, at han "så dum ud". Konteksten viste tydeligt, at det ikke var ment som en ros. Da du (efter sindets egen subjektive og relative vurdering) er udstyret med en næse med en volumen en anelse over gennemsnittet, må du også "se dum ud".
Det er skidt nok i sig selv, i hvert fald, hvor beskrivelsen er negativt ladet. Men sindet økonomiserer med sine ressourcer ved at vænne sig til at tænke på bestemte ting på bestemte måder. Det er smart, for så behøver du ikke at hænge stickers op overalt i huset for at huske at børste tænder. Det er også uheldigt, fordi sindet hurtigt bliver utilbøjeligt til at revurdere sine beskrivelser. Det er ganske enkelt for bøvlet. Det gider ikke hver dag at revurdere, om det nu også er nødvendigt at børste tænder to gange om dagen. Det gør det bare. OK, smart nok, når det handler om tænder. Men en oplagt kilde til lidelse, når det handler om dig!

Hvis sindet et par gange har tænkt tanken, at "jeg ser dum ud", bliver det en vane. Så er jeg pludselig sådan en, som ser dum ud, og det behøver jeg ikke tænke så dybt over hele tiden. Det er jeg bare. Jeg er måske også sådan en som nemt bliver irriteret, ikke kan finde en kæreste, ikke kan lave mad, og som sjusker med tandhygiejnen. Og det er ganske svært at slippe ud af. Især fordi jeg har tilbøjelighed til at identificere mig med de historier. Jeg tror, at fordi der tænkes, at jeg er "sådan en", så er jeg det også. Mine tanker har altså "skabt" en "mig". Jeg tænker ikke mine tanker, mine tanker tænker mig!

I alt det her er der en, der lider - eller glædes, i de faktisk forbløffende få tilfælde, hvor beskrivelsen af, hvem du er, er positiv. Der er en, som ser, at du ikke kan være dine tanker. Der er en, som kan betragte tankerne, som de opstår, og se dem forsvinde igen, som det sker i meditation. Denne betragter er dig. Og når du fuldt og helt ser, at du ikke er "sådan en" som noget som helst, bare fordi dine tanker dovent har skabt et koncept ud af ganske få enkelthændelser, kan du bevæge dig som det frie menneske, du er. Med en hel masse fucked up tanker, nogle gange lavt blodtryk eller sågar iltmangel, men i dit inderste helt upåvirket, da intet af det er dig. Du er det, som Ser.
Velkommen til Frihed Nu!

---

Adskillelse fra tanker

1. Sæt dig ned, luk øjnene og træk vejret dybt og bevidst tre gange.
   Forestil dig nu, at området bag din pande er en skærm, som tankerne vises på. Din indre biograf. Sæt dig godt til rette og giv dig tid til at iagttage, hvad der kommer op på skærmen. Hver gang, en tanke dukker op, betragter du den som et fremmedlegeme, et fænomen. Det kunne lige så godt være et vindpust, et lynnedslag, en bil, der kører forbi. Og så siger du for dig selv: "Det er bare en tanke. Jeg er ikke denne tanke. Tanken er blot i mig, lige nu". Bliv ved sådan i 10 minutter. Gentag øvelsen 2 gange om dagen i en måned. Du vil opleve forskel i dit liv!
2. Hvis du ikke allerede har gjort det, så lav også øvelsen til artiklen Jeg er Nogen.

---

   

 Få artikler mm. i din indbakke!

Frihed Nu!

Hvis bare jeg kunne få solgt huset, så var jeg fri. Når jeg bliver pensioneret, har jeg min frihed. Sikke en masse frihed, det ville give at vinde i Lotto. Jeg har meget frihed i mit ægteskab, for det er OK, at jeg nogle gange kører motorcykeltur med vennerne. Jeg trænger til frihed til at gøre lige, hvad der passer mig. Jeg ønsker mig mere frihed i tilrettelæggelsen af mit arbejde. Frihed er vigtigere end penge for mig. 

Frihed er noget, som stort set alle mennesker ønsker sig. Drømmen om frihed brænder i brystet, det er kun de betingelser, som tilsyneladende kræves opfyldt for at opnå friheden, som er forskellige fra menneske til menneske.
Hvad er det for en længsel? Som alle andre længsler må den knytte sig til en ønskværdig følelse, for som vi tidligere har set, så oplever vi ikke Virkeligheden direkte, men gennem sindets fortolkning af den.
Luk lige øjnene et øjeblik og mediter på frihed. Forestil dig frihed, som den nu manifesterer sig for dig. Måske en ramme, som du associerer med frihed: ferie, vennetur, hængekøje... Hvilken følelse mærker du? Lettelse, plads, bevægelse, glæde, beruselse? Det er i hvert fald ret sandsynligt, at du ikke bliver i dårligere humør!

Hvis friheden er så attraktiv, hvorfor er det så lige, at de fleste af os bruger så umanerlig meget energi på at binde os: parforhold, parcelhus, 50 timers arbejdsuge, fire børn, to biler, sommerhus og lystbåd, som skal vedligeholdes og repareres. Ikke meget frihed der!
Problemet er, at de fleste af os forveksler frihed med muligheder. Mange tror, at det er antallet af muligheder at vælge imellem, som definerer graden af frihed. Det er en meget alvorlig misforståelse, for det forholder sig i en vis forstand omvendt. De muligheder, vi ikke umiddelbart har adgang til, koster nemlig, hvad enten det er tid, penge eller fokus. Og så ligger det lige for at antage, at hvis der bare er penge, tid eller overskud nok, så er der også mange muligheder, og så er der meget frihed. Der opstilles med andre ord betingelser for friheden. Det er bare ikke sådan, frihed virker.

Uanset om det, igennem sindets tætte spind af historier om det modsatte, ser sådan ud eller ej, er vi når som helst fri til at bevæge os præcis, som impulsen i os tilsiger (indenfor de rammer, som den fysiske virkelighed sætter, naturligvis). Mulighedsrummet er umådeligt meget større, end sindets begrænsning af synsfeltet giver os adgang til umiddelbart at se. Så det er ikke mulighedsrummet, som begrænser friheden. Det er vores evne til at se det rum.
Frihed har intet med muligheder at gøre. Det er heller ikke en følelse. Frihed er en bevidsthedstilstand. Derfor er den gratis, frit tilgængelig og hinsides enhver betingelse.

I samme øjeblik, du ønsker (eller afskyr) noget bestemt, er du bundet af den betingelse, dit sind netop har opstillet. Betingelse fører til ambition, hvad enten det er om at opnå eller undgå noget for at blive fri. Ambition er binding, og binding er lidelse. Det er det, fordi frihed er vores inderste natur. Vold på den inderste natur er altid lidelsesfuld, fordi den er ude af overensstemmelse med Virkeligheden.
Når du begærer/afskyr noget, fokuserer du på det, og tildeler det værdi. Da fokus er det modsatte af  opmærksomhed, ser du nu ikke længere mulighedsrummet, altså det univers, som du er en del af, men kun den faktor, som er blevet en betingelse for din frihed og dermed lykke. Den kan tit være svær at opnå/slippe af med, og ofte erstattes den blot af en anden, når målet endelig er nået. Megen stræben, men (netop derfor!) ingen frihed.
Det er derfor, at det at "kunne gøre, som man har lyst til" ikke har noget med frihed at gøre, og ofte giver en følelse af tomhed frem for lykke. For har du lyst til noget, har du fokus på det, og er bundet til det som betingelse for din lykke, hvad enten du opnår det eller ej.

Frihed er bevidstheden om, at du intet behøver for at være lykkelig. Du er og har det hele allerede. Det er uafhængigt af, hvad du f.eks. materielt eller relationelt "har". Du er fri, når du ser hele billedet, ikke kun de delelementer, som dit sind, via sine indlæste historier, vurderer vil være "gode for dig".
Frihed er at anerkende det, som Er lige nu. Frihed kan kun findes i nuet. Enhver afsky over noget, som var, eller begær efter noget, som gerne skulle opnås i fremtiden, peger ud af nuet, væk fra det, som Er - og lukt ind i ambition og binding.
Frihed som bevidsthedstilstand afstedkommer altid en følelse af lykke, afspændthed, harmoni, styrke, forbundethed og bevægelighed - uden at være følelsen. Det er for det meste den følelse, vi jagter, i længslen efter frihed. Og paradoksalt nok er vi netop helt afskåret fra frihed, så snart vi jagter den!

Hvis bare jeg kunne få solgt huset ikke ønskede at bo et andet sted, så var jeg fri. Når jeg bliver pensioneret nyder mit arbejdsliv, har jeg min frihed. Sikke en masse frihed, det ville give at vinde i Lotto være ligeglad med penge. Jeg har meget frihed i mit ægteskab, for det er OK, at jeg nogle gange kører motorcykeltur med vennerne jeg tror ikke på konventionen om, at man skal spørge om lov til at bevæge sig, når man er gift. Jeg trænger til frihed til at gøre lige, hvad der passer mig se, at jeg kan bevæge mig. Jeg ønsker mig mere frihed i tilrettelæggelsen af min oplevelse af rammerne for mit arbejde. Frihed er vigtigere end penge for mig ikke nogen modsætning til penge.

Hvordan kommer du så derhen med din bevidsthed? Det gør du ved at udfordre dit sinds historier om dig og dine "behov", dvs. dit ego. Det kan gøres på mange måder, og det er interessant at iagttage, at stort set alle betydende profeter og spirituelle bevægelser igennem tiderne har peget på det samme: Se hvad der Er, og du er...fri! Kristus, Buddha, tantra, zen, mindfulness, Eckhart Tolle, Osho, for bare at nævne nogle tilfældige få. Drømmen om frihed har brændt i brystet, siden vi satte den over styr i en ikke så forfærdeligt fjern fortid - da egoet opstod (se f.eks. artiklen "Jeg er Nogen").

Min egen vej, og den, jeg peger på i mit arbejde med ufrie sind, er tantrisk bevidstheds- og kropsarbejde, minimalisme, en normbrydende livsstil, og en nøgtern, undersøgende og kritisk tilgang til egne tanker og overbevisninger. Der er mange andre veje - og så alligevel ikke. Kun formen er forskellig, perspektivet stort set det samme, og det hele ender samme sted: i friheden. Nu!

Praktisk øvelse: Læg to stykker papir foran dig. På det ene skriver du: "Jeg ønsker mig...", på det andet: "Jeg vil gerne af med...". Fyld de to lister ud. Det kan være materielle ting, det kan være følelsesmæssige ønsker/knuder, det kan være relationer, som du ønsker at ændre, opnå eller komme ud af, hvad som helst, der falder ind under kategorierne.
Skriv så, ud for hvert ønske, hvilken følelse, du gerne vil opnå med opfyldelsen af ønsket. Skriv derefter hvad det vil koste at opnå opfyldelse (penge, tid, prestige, skam...).
Lav en tredje liste: "Jeg er taknemmelig over...". Fyld den ud, mindst tre hele ark(!), med alt mellem himmel og jord, som du er taknemmelig over, lige fra dine børns gode helbred til at solen står op hver morgen, til den nye bil, til...
Luk øjnene. Forestil dig, at du ikke ønsker dig noget som helst af det, der står på de to første lister. At du er fuldstændigt tilfreds med alt, lige præcis, som det er. Du stræber ikke efter noget som helst, men går rundt og smiler, mens du nyder dit liv. Alt er droppet, du Er bare. Det er et tankeeksperiment. Men hvordan føles det?

             Få artikler mm. i din indbakke!

Jeg er Nogen

Du er måske blevet beskyldt for at være egoistisk? Eller du har, udtalt eller i dit stille sind, beskyldt andre for at være det? Det er ikke nogen rar anklage, de fleste mennesker associerer det med noget negativt. Man må helst ikke være egoistisk, det er forkert at være. Hvorfor mon? Hvad betyder det i det hele taget?

Kan du godtage definitionen: "At være egoistisk er at fremme sine egne behov på bekostning af andres"? Vi skal lige være enige her, så lad os undersøge definitionen, især hvad den sidste del af sætningen angår. Hvis jeg sidder alene i min stue, får lyst til en kop kaffe og laver en, vil de fleste nok ikke kalde mig egoistisk, selv om jeg da fremmer mine egne behov. Men hvis jeg sidder sammen med en anden i stuen, får lyst til en kop kaffe og tager den sidste kaffe, vel vidende at den anden også godt kunne tænke sig en lille slat, så er jeg egoistisk, ikke sandt?
Du kan også beskylde mig for at have "et stort ego". Det er heller ikke så godt. Det er noget med, at jeg er meget optaget af mig selv, selvpromoverende, pralende, selvfed, nærtagende, narcissistisk, måske aggressiv, dominerende. Ikke godt. Ikke spor godt. Hvorfor mon ikke? Påstand: fordi mit "store" ego presser dit! Du skal jo også være her! Du kommer måske til at føle dig lille, underlegen, irriteret, (også) aggressiv, såret, hvad ved jeg. Fordi du også har et ego. Det har vi nemlig alle sammen, og der er ikke en eneste undtagelse.
"Måske lige bortset fra mig, jeg ser altid de andres behov før de selv gør, og sætter mig selv til side for det fælles bedste. Jeg kunne aldrig tiltage mig fordele på andres bekostning, jeg er det mindst egoistiske menneske, jeg kender. Jeg har ikke noget ego!". Godt, så siger vi det. Men jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at du nødvendigvis tiltager dig fordele på andres bekostning, fordi du har et ego. Jeg siger, at dit ego er der, ligesom dine arme og ben er der. Hvad arme, ben eller ego gør, varierer alt efter situationen. Dine arme hænger normalt afslappet ned langs siden og gør ikke noget stort væsen af sig. Men hvis du pludselig falder i vandet, hvor du ikke kan bunde, begynder de at fægte vildt omkring (vi kalder det svømning) for at redde dit liv. "Jeg er ikke nogen stor svømmer". Nej, men det bliver du, hvis det er forudsætningen for at redde dit liv. Kunne det forholde sig på samme måde med egoet?

Vi har i de tidligere indlæg kortlagt og defineret Virkeligheden, vi har set på sindets tilbøjelighed til at lave historier om den, og til at antage, at den værst tænkelige historie er den sandeste (se denne artikel HER). Vi har også undersøgt, hvorfor vi så ofte mærker følelsesmæssig stress i vores liv, selvom vi i Virkeligheden ikke har nogen som helst grund til bekymring (se HER). Men der mangler noget. For der ville vel ikke være noget problem, selv ved udsigten til snarlig udslettelse, hvis der ikke i sindet fandtes en ide om, at der var noget at miste?

Liv fødes og liv går til grunde hvert eneste sekund. Der er ikke én eneste levende organisme, som har overlevet livet indtil nu! En gennemsnitlig menneskekrop består af omkring 70 billioner celler, som er under stadig udskiftning. Hver eneste dag dør der med andre ord millioner af dine celler, og nye dannes. Intet problem. Hver dag dør ca. 150.000 mennesker på Jorden. Det tager du formodentlig meget roligt, for det er jo "naturligt". Ja, indtil du tænker tanken helt til ende og når til den konklusion, at du selv en dag indgår i tallet! Så er det måske lige knap så cool? Hvorfor gør det en forskel? Et menneske er vel et menneske? Alle skal dø. "Af jord er du kommet, til jord skal du blive". Der går intet til spilde, hver eneste gram af din krop bliver genbrugt til at skabe nyt liv, i sidste ende nye mennesker. Intet problem. Eller?

Designed by luis_molinero / Freepik

Nu skal jeg ikke være flabet, selvfølgelig er der et problem. Det er jo dig, der dør, ikke bare en stabel molekyler. Så spørger jeg: hvem er du? Hvorfor er du ikke mig, en af de andre 7 milliarder mennesker på Jorden, eller en af de 150.000, som stiller træskoene i dag? Vi er alle mennesker, dvs. stort set ens. Der kan være ganske små forskelle i udseende, men vi skal ikke zoome ret meget ud, før de bliver ubetydelige. Faktisk har vi 98 % af vores gener til fælles med dværgchimpanser. Det er kun indenfor de sidste to procent, variationerne os imellem kan ligge, og i virkeligheden er 99,9 % af vores gener helt ens. Du synes måske, at der er stor forskel på os, men det er der faktuelt ikke, sammenlignet med forskellen på  mennesket som sådan og en dværgchimpanse, eller en rotte for den sags skyld, den har vi 80 % gener til fælles med!

Prøv nu, bare som et eksperiment med din bevidsthed, at betragte alle mennesker som grundlæggende ens. Det kan du godt tillade dig ifølge ovenstående statistik, som jo beskriver Virkeligheden.
Du har det samme antal celler i kroppen som mig, de er fordelt på funktioner, organer mv. nøjagtigt ligesom i mig, du har arme og ben ligesom mig, et hoved, en torso, et ansigt. Dit hjerte fungerer ligesom mit, ligeså gør din lever, dine nyrer og lunger osv. Også din hjerne, og dermed dit sind, fungerer som mit, og alle andres, og hvis du ikke er enig, kan jeg anbefale at gå tilbage i artikelserien og læse de tidligere indlæg igen! Du registrerer, katalogiserer og værdisætter alt, som kommer ind via sanserne, med dit sind, ligesom mig. At du ikke når frem til de samme resultater som mig skyldes udelukkende, at det er nogle andre historier, der er indlæst i din hjerne end i min, men hjernerne er ens.

Alle disse kendetegn og funktioner er med andre ord upersonlige. Hvis de var alt, hvad der var at sige om os, ville enhver død være uproblematisk. Du tillægger det ikke stor betydning, at et træ i skoven fældes, det er bare et træ, og der vokser jo snart et andet op. Men hvis et menneske, du kender, står for at skulle dø, bliver du bange og sørgmodig. Hvorfor det? Fordi du har en ide i dit sind om, at du, jeg og alle andre mennesker er nogen.
Det eneste, der således adskiller dig fra mig, er vores respektive ideer om, at vi ikke er det samme. Du er dig, jeg er Mads. Vi mener, at vi er nogen. Derfor lider vi!

Uden tanken om, at jeg er mig, dvs. adskilt fra resten af verden, særlig, ville intet kunne berede mig lidelse. Jeg ville se mig selv som ét med alle andre mennesker, og også med træerne, chimpanserne, rotterne, havet, vinden og universet som helhed. Døden ville indtræde, når den nu gjorde, og der var ikke noget tidspunkt, som var bedre end et andet, for der skete jo ingen skade. Jeg døde bare. Derfor ville intet heller kunne true mig, og der ville ikke være nogen grund for sindet til at skabe historier om, at noget gjorde. Jeg ville være helt fri, og i fuldkommen fred. Det er jeg imidlertid ikke. For jeg har et ego, altså en historie om mig, ligesom jeg har arme og ben. Egoet er historien om mig i verden. Den historie er moder til alle de andre historier om de andre, det andet, verden omkring mig. Uden "mig", intet problem!

Denne indsigt er på ingen måde en, jeg har fundet på. Stort set alle religioner og spirituelle udviklingsveje peger på det samme: frigørelsen fra egoet som udfrielsen af lidelsen. Faktisk stammer indsigten bogstavelig talt helt tilbage fra Adam og Eva:
Adam og Eva lever i ubekymret harmoni med naturen i Edens Have. De er skabt af jorden og af hinanden, er Et med verden omkring sig. Paradis er kendetegnet ved at være harmonisk, uden problemer.

Men da menneskene spiser af Kundskabens Træ, sker der et radikalt skift. Bevidstheden stiger, de får et ego. De ser nu sig selv som adskilt fra hinanden, forskellige (mand og kvinde). Skammen følger lige efter, og de dækker sig med figenblade. Lidelsen er indtrådt!
Med ideen om at være adskilt følger også adskillelsen fra Gud (som er det hele). De kan ikke længere være i Edens Have, men fordrives til Jorden, hvor vilkårene fra da af er "med møje at skaffe sig føden" og "i smerte at føde sine børn". Det er ikke, i min tolkning af myten, nogen straf, men et vilkår. Det er ikke gratis at tiltage sig guddommelig bevidsthed!
Med bevidstheden følger også evnen til at "kende godt og ondt", dvs. værdisætte alting. Da vores ego ikke er Gud, men blot isoleret "kundskab" i isolerede sind, fører denne værdisættelse til meget stor lidelse. For nu ses alting ud fra vores individuelle perspektiv, ikke ud fra helhedens. Spørgsmålet om godt eller ondt bliver til "Hvad får jeg ud af det?" og "Hvad truer mig?".
Det er let at se, hvordan Syndefaldsmyten ikke er et sagn fra gamle dage, men også en dybdepsykologisk/spirituel beskrivelse af det enkelte menneskes udvikling fra barn til voksen. Vi fødes frie, ubekymrede, legende, nøgne - og "ens". Senere lærer vi, hvem vi skal "være", tillægges bestemte egenskaber, udvikler selv andre, for at passe ind i det miljø af egoer, vi vokser op i. Vi bliver til "ham, som..." og "hende, som...". Vi bliver voksne, skaffer os med møje føden og føder vores børn i smerte. Det er ikke nemt at være voksen, for det er en tilstand af konstant stress at skulle være nogen!

Det er imidlertid ikke Virkelighed (i min definition af ordet), at vi er nogen. Det er bare noget, vi tænker, at vi er, med den hjerne, som er inde i hver vores hovedskal. Årsagen står hen i det uvisse og kan bestemt diskuteres, Syndefaldsmyten er blot en ud af utallige tolkninger og forklaringsmodeller, som findes indenfor bl.a. religion, spiritualitet, antropologi og evolutionslære. Det fører alt for vidt her at komme ind på flere af dem, selvom det er fristende.
Alt, hvad du behøver for at vinde frihed og få fred i dit liv, er at se egoet som det, det er: en historie, dit sind har brygget sammen, intet andet. Den vil altid være der, den vil blive ved med at minde dig om, at du er "sådan en, som...". Den vil til evig tid ind imellem berede dig lidelse. Men når du ser egoet, er du fri af det. Det er muligt at se egoet, fordi du ikke er egoet. Du er bevidsthed. Du er fred. Du er frihed, og du er kærlighed.
På denne blog, og i samtaler med mig, vil jeg vise dig, hvordan du ser det, og igen bliver det frie menneske, du blev født som. "Sandelig siger jeg jer: den, der ikke bliver som et lille barn, kommer slet ikke ind i Himmerige". Hvad mente han mon med det?

Praktisk øvelse: Skriv øverst på et stykke papir: "Jeg er sådan en som...", og derunder en liste på mindst det hele ark over egenskaber ved dig, som du mener kendetegner dig. Det kan være f.eks. "...elsker fester", "...hader møder", "...er god mod dyr" eller "...du ikke kan regne med"(!).
Betragt listen. Er den helt sand? Er det altid sådan med dig? Find mindst tre eksempler på undtagelser fra hvert kendetegn. Hmm, undtagelser? Er du så ikke dig, når du hader en fest? Eller når man kan regne med dig? Hvem er der hele tiden, uanset hvad du gør, hader, elsker, tænker eller føler? Hvem er du i Virkeligheden?

             Få artikler mm. i din indbakke!