Alligevel bygger mange menneskers lidelse på den grundlæggende antagelse, at de er det, de tænker. Og da tanker fostrer følelser, følger det naturligt, at vi også identificerer os med dem. Det ligger, som så meget andet, i sproget: jeg er vred. Jeg er ked af det. Jeg er irriteret. Nej, du er ej! Der går blot, lige nu, en tanke igennem dit hoved, som fostrer vrede, sorg eller irritation. En langt mere præcis formulering ville være: "Der er vrede/sorg/irritation i mig lige nu". Men det siger vi typisk ikke, fordi vi ikke tænker sådan.
Hvis du tror, at du er det, du tænker, er der dækket bord til megen utryghed og lidelse. For hvad nu hvis du tænker noget, du ikke kan lide? Så kan du jo ikke lide dig? Men hov, hvem er det lige, som ikke kan lide hvem her?! Hvem er det, som "ikke kan lide"? Det må være dig! Og tankerne, du tænker, kan derfor ikke være dig!
Læg mærke til formuleringen: "Tankerne, du tænker". Også den peger på, at det er dig, der "laver" tankerne. Identifikationen med tankerne er så grundlæggende og så gammel, at den er blevet en del af sproget. Det gør den bare ikke mere sand.
Vi har tidligere set på sindets opgave, som er at tildele hele det kaos af sanseindtryk, der hele tiden rammer hjernen, betydning. Sindet sorterer i indtrykkene, samler dem i bunker af "godt" og "skidt", "trygt" og "farligt" osv. Sorteringen baseres på tidligere erfaringer med samme eller lignende situationer, som igen blev skabt efter endnu tidligere erfaringer etc.
Prøv nu at se på sindet som et fuldstændig upersonligt organ. Det tildeler betydning til neurologiske oplysninger om omgivelserne, ligesom lungerne trækker ilt ud af luften, og hjertet pumper ilten rundt i kroppen med blodet. Formålet er at sikre din overlevelse, ligesåvel som lungernes og hjertets formål er det. Ville du sige, at du er iltmangel, eller at du er lavt blodtryk? Formodentlig ikke. Iltmangel og lavt blodtryk er noget, du har. Du er det ikke.
På samme måde forholder det sig med tankerne. Det kan du efterprøve ved at beslutte dig for, at du i morgen ikke på noget som helst tidspunkt vil tænke "tandbørste". Hvordan tror du, det går? Tanken om din tandbørste er en tanke, du har, fordi du har vænnet dig til at tænke på den to gange om dagen.
Nu bliver det rigtig interessant. For tankerne beskriver ikke kun dine omgivelser ("Den ko ser dum ud"), de beskriver i høj grad også dig: "Jeg ser dum ud". Og i enhver beskrivelse må der naturnødvendigt være noget, som beskrives, og noget, som beskriver det. Der er intet, som kan beskrive sig selv. Sindet beskriver altså dig, udfra en vurdering, som er baseret på tillærte værdier. Disse værdier er konkluderet ud fra erfaringer. En anden fyr i klassen, som havde en relativt stor næse, fik at vide, at han "så dum ud". Konteksten viste tydeligt, at det ikke var ment som en ros. Da du (efter sindets egen subjektive og relative vurdering) er udstyret med en næse med en volumen en anelse over gennemsnittet, må du også "se dum ud".
Det er skidt nok i sig selv, i hvert fald, hvor beskrivelsen er negativt ladet. Men sindet økonomiserer med sine ressourcer ved at vænne sig til at tænke på bestemte ting på bestemte måder. Det er smart, for så behøver du ikke at hænge stickers op overalt i huset for at huske at børste tænder. Det er også uheldigt, fordi sindet hurtigt bliver utilbøjeligt til at revurdere sine beskrivelser. Det er ganske enkelt for bøvlet. Det gider ikke hver dag at revurdere, om det nu også er nødvendigt at børste tænder to gange om dagen. Det gør det bare. OK, smart nok, når det handler om tænder. Men en oplagt kilde til lidelse, når det handler om dig!
Hvis sindet et par gange har tænkt tanken, at "jeg ser dum ud", bliver det en vane. Så er jeg pludselig sådan en, som ser dum ud, og det behøver jeg ikke tænke så dybt over hele tiden. Det er jeg bare. Jeg er måske også sådan en som nemt bliver irriteret, ikke kan finde en kæreste, ikke kan lave mad, og som sjusker med tandhygiejnen. Og det er ganske svært at slippe ud af. Især fordi jeg har tilbøjelighed til at identificere mig med de historier. Jeg tror, at fordi der tænkes, at jeg er "sådan en", så er jeg det også. Mine tanker har altså "skabt" en "mig". Jeg tænker ikke mine tanker, mine tanker tænker mig!
I alt det her er der en, der lider - eller glædes, i de faktisk forbløffende få tilfælde, hvor beskrivelsen af, hvem du er, er positiv. Der er en, som ser, at du ikke kan være dine tanker. Der er en, som kan betragte tankerne, som de opstår, og se dem forsvinde igen, som det sker i meditation. Denne betragter er dig. Og når du fuldt og helt ser, at du ikke er "sådan en" som noget som helst, bare fordi dine tanker dovent har skabt et koncept ud af ganske få enkelthændelser, kan du bevæge dig som det frie menneske, du er. Med en hel masse fucked up tanker, nogle gange lavt blodtryk eller sågar iltmangel, men i dit inderste helt upåvirket, da intet af det er dig. Du er det, som Ser.
Velkommen til Frihed Nu!
Adskillelse fra tanker
- Sæt dig ned, luk øjnene og træk vejret dybt og bevidst tre gange.
Forestil dig nu, at området bag din pande er en skærm, som tankerne vises på. Din indre biograf. Sæt dig godt til rette og giv dig tid til at iagttage, hvad der kommer op på skærmen. Hver gang, en tanke dukker op, betragter du den som et fremmedlegeme, et fænomen. Det kunne lige så godt være et vindpust, et lynnedslag, en bil, der kører forbi. Og så siger du for dig selv: "Det er bare en tanke. Jeg er ikke denne tanke. Tanken er blot i mig, lige nu". Bliv ved sådan i 10 minutter. Gentag øvelsen 2 gange om dagen i en måned. Du vil opleve forskel i dit liv! - Hvis du ikke allerede har gjort det, så lav også øvelsen til artiklen Jeg er Nogen.
Få artikler mm. i din indbakke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar