Forkert - eller bare dumt?

Det er for dårligt, at han ikke kommer til tiden. 
Det er forkert af mig, at jeg ikke ringer til min mor.
Det er uetisk, hvis en terapeut har sex med sine klienter
Det er amoralsk at have hemmelige elskere/elskerinder.

Forkerthed står i kø for at finde sit udtryk, alle steder i samfundet, i relationer af enhver slags, og inde i det enkelte menneske. Jeg tvivler på, at du oplever en dag nogensinde, hvor dit sind ikke, muligvis blot overfladisk og i glimt, har gjort nogen, noget eller dig selv forkert? 

Det er det dømmende sind, der er på spil. Funktionen af det er, som funktionen af sindet i det hele taget, at økonomisere med ressourcerne, som hurtigt ville blive sparsomme, hvis det skulle forholde sig til alle indkommende, trilliarder af informationer. Derfor samles alle sanseindtryk til koncepter, som derefter forsynes med etiketter: "Godt for mig" eller "Skidt for mig". For at lette arbejdet, gøres værditildelingen generel: "Dårligt-Godt", "Forkert-Rigtigt", "Uetisk-Etisk", "Amoralsk-Moralsk"  etc.



Se på eksemplerne ovenfor. Se hvor meget energi, der kan spares her: Enhver, der kommer for sent, er for dårlig, enhver, der ikke ringer til sin mor er forkert, enhver terapeut, som har sex med sine klienter, er uetisk, og enhver, der har en hemmelig elsker/elskerinde er amoralsk (og dermed implicit også forkert). Dermed kan alle disse mennesker uden videre forhandling smides væk. "Dur ikke - væk!" - og du kan komme videre til vigtigere ting.
Quadratisch. Praktisch. Gut.

Eller hvad?
Du har sikkert erfaret, at det ikke sjældent sker, at det er dig, som, efter eget eller andres sinds mening, er forkert. Du har med garanti også mærket, at det føles meget ubehageligt og ufrit, og at du bruger endog rigtig meget energi på søvnløse nætter, grublerier, lange telefonsamtaler etc.
Du har bevæget dig, som du nu bedst kunne, ud fra dine følelser, fornemmelser og sunde fornuft på det tidspunkt, og er så trådt ned i et hul, der gør dig forkert: Du kom for sent! Du orkede ikke at ringe til din mor! Det bliver ikke lettere at gøre sig fri af den indre dom, hvis den bekræftes af en "velmenende" omverdens kritik. Og hvor du er forkert, er du også i fare: det handler om, at du står til at blive bortvist fra din plads ved bålet, at blive smidt ud af gruppen. Dit ego vil gøre hvad som helst for at sikre, at du fremstår "rigtig", så du kan overleve i gruppen, og vil derfor berede dig intens lidelse, til du retter ind. Tak, ego!



Men der er noget galt. Kan du se, hvad det er?

Lad os et kort øjeblik antage, at det vitterlig er forkert at komme for sent, ikke ringe til sin mor, have sex med sine klienter, eller have hemmelige elskere/elskerinder. OK, så har nogen, måske du, handlet forkert. Men hvordan blev det til, at han/hun/du er forkert?

Denne fejlslutning kommer af sammenblandingen af handling og intention. Når du kommer for sent, er det fordi, du skider på os andre. Når du ikke ringer til din mor, er det fordi, du er utaknemmelig og følelseskold. Hvis du, som terapeut, har sex med dine klienter, er det fordi du udnytter din position til at booste dit eget ego og få tilfredsstillet din lyst. Når du har hemmelige elskere/elskerinder er det fordi, du er styret af dit begær og desuden fej. Meget forkert, indeed

Hvad nu, hvis det ikke er sandt? Hvad nu, hvis den bagvedliggende intention var en helt anden, og han/hun/du dermed var en helt anden? Dermed ville du ikke bare være offer for en sløret udsigt til den anden eller dig selv, men også være vidne til et justitsmord, right? Og disse justitsmord sker dagligt, i det store og i det små, inde i dig, inde i alle andre, og i samfundet som sådan. Se efter dem, når du ser nyheder, taler med dine venner og relaterer med din partner. Med opmærksomhed vil du finde flere eksempler, end du tror! De andre eller du selv er forkerte, fordi I handler på en bestemt måde.

Det kan imidlertid ikke være sandt, for vores handlinger betinges ikke blot af vores intention, men i høj grad også af vores forståelse af omgivelserne. Derfor omsættes en kærlig intention ofte til handlinger, som ikke afkodes kærligt af omgivelserne. At disse omgivelser ikke aflæser intentionen korrekt, er i mange tilfælde hverken omgivelsernes eller afsenderens skyld. Der er blot tale om en kommunikationsbrist, som skyldes forskellig for-forståelse, af hvad det f.eks. typisk er et tegn på, når man kommer for sent. Dermed er man ikke pr. definition forkert, fordi man kommer for sent.
Det kan være, at man har kæmpet mod helt vanvittige odds på arbejdet, i trafikken og i elevatoren (som sad fast) for at nå frem, det lykkedes bare alligevel ikke. Det kan også være, at man er følelsesmæssigt udsultet, ensom og fuld af uforløst kærlighed, derfor har fundet en elsker/elskerinde at give sin gave til. Og det kan være...rigtig meget kan være. Der er grunde til alt, men de er ofte uendeligt meget mere nuancerede, end den hurtige dom levner plads til at se, og ofte kender du ikke engang selv grundene til, at du har det eller handler, som du har det/gør. 

Nå, jeg lovede ovenfor, at vi kun et øjeblik ville antage, at de i starten oplistede forbrydelser var forkerte, og det øjeblik har vist varet længe nok nu. Jeg har ofte før været inde på (læs f.eks. disse artikler), at generelle vurderinger af, hvordan "man" "bør" gøre og ikke gøre aldrig kan være objektivt sande. Det afhænger af, hvad nogen synes, og kan derfor ikke i sig selv være gældende for dig. Desuden er Virkeligheden altid mere nuanceret end det, der er plads til at skrive på en etiket.
Tilsvarende kan det, du synes om andre, aldrig være udtryk for andet end din for-forståelse og eventuelle frygt, og det kan derfor ikke sige noget objektivt sandt om disse andre. Nogen kan med andre ord synes at det, du eller andre gør, er forkert, det bliver det bare ikke forkert af. Det er, som det er, uanset hvad nogen synes.

Men lad os tage den et skridt videre. Hvad nu, hvis de "forkerte" handlinger, i bestemte situationer, faktisk er de helt rigtige - i forhold til den bagvedliggende intention? Kan en forkert handling være rigtig? Hvis vi nu erstatter "forkert" med "uhensigtsmæssig" og "rigtig" med "hensigtsmæssig" -  i forhold til den bagvedliggende intention? 


Det kunne måske være hensigtsmæssigt, at han kommer for sent, hvis alternativet var at blive dræbt i trafikken på vej herhen?
Det er måske hensigtsmæssigt, at jeg ikke ringer til min mor, da jeg har en intention om at have en bevidst nærværende, autentisk dialog med hende, og jeg orker det simpelthen ikke lige nu.
Jeg kan ikke umiddelbart forestille mig, hvordan det kunne være hensigtsmæssigt som terapeut at have sex, eller sågar blot have en privat relation, med sine klienter, men kunne der være undtagelser? Hvad nu hvis man, som terapeut, åbenlyst underviste i netop sex, det var klart og tydeligt annonceret, at det var det, det handlede om, der var fuld forståelse og samtykke etc., altså at intentionen var at hjælpe til udvidelse af klientens seksuelle begrebsverden?
Kunne det være hensigtsmæssigt at have hemmelige elskere/elskerinder, hvis intentionen var at give sin kærlighedsgave til flere, blive et mere helt og lykkeligt menneske, partneren ikke vil kunne rumme det, aldrig vil finde ud af det, og, uden at vide det, indirekte vil have glæde af det?

Det er naturligvis blot eksempler, og fortolkningen af hensigtsmæssighed er ikke nødvendigvis sand i disse tilfælde, men den er en mulighed. Den mulighed er en sprække i det panser af fordømmelse, som udelukker fra at se den anden rent, og som indeslutter dig selv i en ubehagelig og usand fortælling, som du ikke kan slippe ud af, fordi du er forkert. Og du er jo dig, så det er der ikke noget at gøre ved, lige som de andre er sig!

Naturligvis kan det også forholde sig sådan,  at intentionen er god nok, men handlingen er uhensigtsmæssig - eller slet og ret dum! Er du så dum? Nej, som sagt, handlingen var, i det tilfælde, dum, og det var den måske endda kun fordi, de andre misforstod den! Havde disse andre været nogle andre, havde det været den helt rigtige handling, og du kunne ikke på forhånd vide, hvordan de ville afkode din handling, for du er ikke dem. 

Troen på forkerthed er en sygdom, som forpester de fleste menneskers liv i en eller anden grad. Det er troen på konceptet som sådan: at noget og nogen kan være forkerte, som skaber ufrihed og lidelse, for det at dømme andre forkerte kommer af frygt i dig, og slår altid tilbage som frygt: det kunne være dig, der var forkert, og det er det måske næste gang?


Kun du er dig. Kun du har adgang til din indre verden. Og husk, at kun de andre har adgang til deres. Du ved ikke, hvad der foregår inde i de andres maskinrum. Pas på med at gætte, og afvis andres gætterier på dine vegne venligt, men bestemt.

De fleste menneskers intention er, i de fleste tilfælde, dybest set kærlig, uanset hvor kikset du kan synes, den kommer ud. Du ved, at det er din egen også.

At give afkald på at dømme er noget af det sværeste, du kan øve dig i.
Og det er den mest kraftfulde portal til Frihed, der findes. 


Aldrig mere forkert!

Vær i den kommende tid opmærksom på "forkerthed". Altså på, hvornår du selv føler dig forkert, gjort forkert, eller du gør andre forkerte, udtalt eller bare i dit "stille" sind. Fortæl mig ikke, at det ikke sker!

Se nu på denne forkerthed, og stil følgende spørgsmål til den:
  1. Hvad bevirker handlingen, konkret eller følelsesmæssigt, i afsender hhv. modtager?
  2. Hvem synes, det er forkert? Ville alle mennesker på planeten, helt uden undtagelse, finde det forkert?
  3. Hvad er intentionen mon? Alle muligheder skal med, også de tilsyneladende usandsynlige.
  4. Hvad kunne de positive effekter af den "forkerte" handling være, måske på længere sigt og på en anden måde, end det umiddelbart ser ud?
  5. Hvad kunne være grunden til, at handlingen bliver, som den bliver? Hvad tror/frygter den anden/du selv, som kunne medvirke til netop denne handling som resultat af netop denne intention? Alle muligheder skal med, tænk ud af boksen!
  6. Hvordan ville du se på den anden/dig selv, hvis du slet ikke medtog den forkerte handling i din vurdering?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar