CASE: Er du det, du længes efter?

Vi arbejder med at fritskrabe det, som er den inderste længsel, og opløse det, som ikke tjener dens forløsning.
Det velmenende sind, som ikke helt har forstået opgaven, og slet ikke formålet med den: at have det godt!
Den klemte sjæl, som længes, men hele tiden spærres inde af bekymring, forbehold og frygt - fra det velmenende sind.
Det indebrændte liv, som vil så meget mere, og som kan så meget mere, når bare det velmenende sind ikke står i vejen.
Efter en måneds arbejde sender hun mig denne vilde tekst.
Jeg får gåsehud fra isse til fod.
Jeg ved, at hun har ramt det.
Jeg ved, at også hun vil nå frem.



A's tekst om sin transformation:

"𝗗𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗲𝗻 ø 𝗽𝗮̊ 𝗷𝗼𝗿𝗱𝗲𝗻, 𝗵𝘃𝗼𝗿 𝗵𝘂𝗻 𝗵ø𝗿𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹, har hun altid kunne mærke. Hvor er du, min ø, henne? Hvorfor længes jeg efter dig? Var jeg lykkelig der, eller er der sket noget, som jeg skal tilbage for at heale i dette liv på jorden?
Hende, der længes efter sin ø, træder ud og adskiller sig fra mig nu og jeg iagttager hende. Hun er lidt vild at se på og fri på en måde, men fanget af noget mystisk. Hendes hår er langt og slået ud. To meget tynde fletninger gemmer på hendes historie, tanker og oplevelser. De er ikke blevet klippet meget længe og hænger ned, dekoreret af små ravstykker. Resten af håret danser i vinden i rodet bevægelse.
Hendes grønne øjne lyser. Jeg iagttager dem. De har ikke lyst længe, men nu gør de det. Hvorfor mon? Hvad ser de? Er det lys indefra? Jeg spørger ikke, kan mærke at hun ikke vil snakke, som om hun vil sige: "Vil du kende mig, så må du denne gang mærke min sjæl".
Hun er mystisk og spændende, jeg vil så gerne mærke hendes sjæl, men hvordan gør jeg det? Jeg kender ikke opskriften, jeg er jo hendes sind.
Jeg iagttager hende længe, ser for mig en rejsende sjæl på jorden. En der har oplevet meget i det ydre og nu er rejsende i sit indre. En der bærer på mange lykkelige oplevelser men også sår. De succes og mål hun har nået er nu hendes eliksir til den følelse af frihed hun altid har savnet. Var hun fri på sin ø? Jeg forbinder mig med hende. Hun står der på en stenet kyst, med bare fødder, kroppen er dækket med et skønt ,farverigt blåt stof, som om det var havet, der omfavner hende.
Hun drømmer om at hun styrer sit liv som en skipper styrer sin båd. Hun drømmer, at hun er sejlet mod sin ø i retning mod det ukendte. Hun beder Universet om svar på, om hun er på rette vej, det har hun gjort tit, men hun føler, at hun ikke forstår de svar og tegn, der kommer til hende.
Måske fordi jeg, hendes sind, blænder dem med tanker og forklaringer. "Du er på rette vej", hvisker jeg.
"Hvad for en vej?", svarer hun. "Jeg er ved et kryds, hvorfra flere veje går. Jeg står her og ved faktisk ikke, hvilken af de veje, der er den rette?".
Hvordan kan det være, at jeg, hendes sind, ikke kender hende?
Hun siger så: "Du er mit sind, og du har været god til at beskytte mig, men jeg har sådan behov for, at 𝗷𝗲𝗴 𝗻𝘂 𝘃æ𝗹𝗴𝗲𝗿 𝗺𝗶𝗻 𝗿𝗲𝗷𝘀𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝗯𝗮𝗿𝗻𝗹𝗶𝗴 𝘂𝘀𝗸𝘆𝗹𝗱 𝗼𝗴 𝗻𝘆𝘀𝗴𝗲𝗿𝗿𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱 - og du kommer altid med tanker, der kræver overvejelser, logik, fornuft!".
Hun løfter hænderne mod himlen, det er blevet nat, en varm nat, og klippen, hun står på, er belyst af månen og stjerner.
"Kære sind mit, tak for dine bekymrede tanker, de er kun sande, hvis jeg tror på dem, så 𝗻𝘂 𝘃æ𝗹𝗴𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗴 𝗮𝘁 𝗹æ𝗿𝗲 𝗺𝗶𝗻 𝘀𝗷æ𝗹 𝗮𝘁 𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲, 𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗹æ𝗻𝗴𝘀𝗲𝗹, 𝘀𝗼𝗺 𝗷𝗲𝗴 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗲𝗻𝗱𝗻𝘂, 𝗺𝗲𝗻 𝘃𝗶𝗹 𝗵𝗲𝗻𝗴𝗶𝘃𝗲 𝗺𝗶𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗺æ𝗿𝗸𝗲. Derude", peger hun mod havet, "ligger en drøm om at sejle min egen båd, båret af medvind mod min ø. Jeg ser for mig bølgerne, der møder min båd og de synger sammen. Det føles godt. Jeg mærker Frihed.
Derovre", nu peger hun mod landskabet med skove og bjerge, "ligger min drøm om lange vandringer med telt. Roen og tiden til at sanse naturen. Det føles godt. Jeg mærker Frihed.
Derovre", peger hun igen, "er mit hus. Her kan jeg bare være, nyder fuglene, der besøger min have og de 100 roser, jeg har plantet. Det føles godt. Jeg mærker Frihed."
"Uha, det med sejle alene, hvad så hvis det er en fejlagtig beslutning?" siger jeg, hendes sind. "Det koster mange penge, kræver en masse tid, og selve sejladsen er ikke kun rolig dans på bølgerne?"
"Aha, så er du der igen!", svarer hun med det samme. “Fejl, kære sind mit, har jeg netop lært, er noget 𝘥𝘶 formulerer. Så", råber sjælen, "𝗷𝗲𝗴 𝗯𝗲𝗴𝗮̊𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗳𝗲𝗷𝗹, 𝗷𝗲𝗴 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗳ø𝗹𝗲𝗿. Så det bliver ikke en fejl, men en ny oplevelse. Hvorfor siger du ikke til mig, din sjæl: "Rolig, du kan faktisk forfølge alle de tre drømme du lige har nævnt!?""
Jeg ser på hende, den mystiske kvinde, og mærker det, som om hun forsvinder fra mig, hvis jeg bliver ved at skabe de bekymrende tanker for hende. Nej, jeg vil ikke miste hende. Så hvis jeg vil være hendes følger, må jeg lære at give hendes sjæl det lys og den energi, den længes efter. Hun mærker min intention med det samme, smiler til mig og siger: "Du, mit sind, er en del af mig, jeg vil lytte til dig, men jeg 𝘦𝘳 ikke dig, jeg er ikke dine/mine tanker".
"Nu vil jeg sige dig en iagttagelse, jeg har gjort:", siger jeg. "Hver gang du siger: “Jeg mærker Frihed” så kommer det sammen med: “Det føles godt”. Er det så ikke lige meget, hvad du foretager dig, så snart det føles godt, så har du din Frihed?
Og 𝗱𝗲𝗻 ø, 𝗱𝘂 𝗹æ𝗻𝗴𝗲𝘀 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿, 𝗲𝗿 𝗺𝗮̊𝘀𝗸𝗲 𝗯𝗹𝗼𝘁 𝗱𝗶𝗴?"
Efter en kort pause siger hun: "Kære sind mit, så klog har du aldrig været før. Du er nu velkommen til at følges med mig.
Jeg tiltrækkes nu af noget større. Angst og frygt bar jeg længe som en tung sten i min rygsæk. Angsten for at begå fejl har forhindret mig i at slippe mine drømme løs. Så den tunge sten har jeg nu lagt ned på stranden, kysset farvel. Hvor det dog lettede! Det var tunge tanker, som i min sjæl har skabt frygt, angst og ubeslutsomhed. Nu ved jeg, at 𝗳𝗿𝗶𝗵𝗲𝗱𝘀𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗵𝗮𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗮𝘁 𝗴ø𝗿𝗲 𝗺𝗲𝗱, 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗷𝗲𝗴 𝗴ø𝗿, 𝗺𝗲𝗻 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗷𝗲𝗴/𝗱𝘂 𝘵æ𝘯𝘬𝘦𝘳 𝗼𝗺 𝗱𝗲𝘁, 𝗷𝗲𝗴 𝗴ø𝗿.
Nu skal jeg rejse mod Frihed, målet er at have det godt, det kræver så, at jeg ved hvad der er virkeligheden, og hvad der er tanker, så kære sind mit, hvordan vil du være med?"
I samme øjeblik udstråler hendes grønne øjne endnu mere lys, hun mærker, at hendes sjæl endelig synger med. Jeg iagttager hendes udstråling i dette øjeblik, det er længe siden, at hendes øjne strålede sådan. Det lys er essensen af hendes klarhed, men det ved hun ikke endnu.
"Jeg vil være fri til at opleve min sjæl synge, fri til at skrive nye sange og nynne dem med min sjæl som dirigent. Min sjæls længsel efter følelser af stolthed, tilfredstillelse, selvtillid, selvværd, ro, fred, hygge, forbundethed, tryghed, er min nøgle til min kerne, til at have det godt, det er vejen til min Frihed.
𝗝𝗲𝗴 𝘃𝗶𝗹 𝘀𝗹𝗶𝗽𝗽𝗲 𝗺𝗶𝗻 𝘀𝗷æ𝗹𝘀 𝗹æ𝗻𝗴𝘀𝗹𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗱𝗿ø𝗺𝗺𝗲 𝗳𝗿𝗶 𝗼𝗴 𝘃𝗶𝗹 𝗯𝗲𝘃æ𝗴𝗲 𝗺𝗶𝗴 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗿𝗲 𝗽𝗮̊ 𝗺𝗶𝘁 𝗹𝗶𝘃𝘀 𝗿𝘂𝘁𝗲, ledsaget af havets liv, skovens magi, bjergenes styrke, min nyetablerede haves skønhed, belyst af stjerner, månen og solen, vandrende og sejlende til min ø.
Og hvis jeg møder udfordringer, så skal du ikke sige, “I told you so”".
Jeg betragter hende, hun er en stærk sjæl. Hvis jeg nu skaber tanker, der giver tillid og glæde til hendes sjæl så er jeg integreret i hendes videre livsrejse. Hun er for spændende til at give slip på. Jeg må være med.
Når jeg nu tænker tilbage på “vores” liv sammen, så har hun nået mange store mål. Og det er nu, jeg kan se, at det gjorde hun fordi jeg har frembragt tanker, der skabte selvtillid. Så hvorfor stoppede jeg med det? Hvad er der sket i mig, hendes sind, som gjorde, at jeg ikke kunne se og mærke hendes dybe længsler mere, men bedøvede hende med mine tanker og sendte frygt, der stoppede hende, ....men stoppede hende i hvad? Oh det ved jeg ikke.
Lige nu nåede hun toppen af det bjerg, hun klatrede opad hele livet, og derfra kan hun se paletten af sine uopfyldte drømme.
"Hengiv dig tillidsfuldt til de forandringer", hvisker jeg til hende. "𝗗𝘂 𝘀ø𝗴𝗲𝗿 𝗳𝗿𝗶𝗵𝗲𝗱. 𝗗𝘂 𝗺𝗮̊ 𝘀𝗸æ𝗿𝗲 𝗶𝗴𝗲𝗻𝗻𝗲𝗺 𝗴𝗮𝗺𝗹𝗲 𝗺𝗮𝘀𝗸𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗮𝗱𝗳æ𝗿𝗱𝘀𝗺ø𝗻𝘀𝘁𝗿𝗲, 𝗱𝗲 𝗺𝗮𝘀𝗸𝗲𝗿 𝗵𝗼𝗹𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗶𝗴 𝗮𝗱𝘀𝗸𝗶𝗹𝘁 𝗳𝗿𝗮 𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃. 𝗗𝗲𝘁 𝘃𝗶𝗹 𝗳ø𝗿𝗲 𝗱𝗶𝗴 𝗳𝗿𝗮 𝗱𝗲𝗻 𝗼𝗺𝗴𝗶𝘃𝗲𝗻𝗱𝗲 𝘁𝗮̊𝗴𝗲 𝘂𝗱 𝗶 𝗸𝗹𝗮𝗿𝗵𝗲𝗱 𝗼𝗴 𝗮̊𝗯𝗲𝗻𝗵𝗲𝗱", siger jeg og gyser, for jeg frygter, at hun vil sige: "Forsvind, sind!", men hun lytter med lethed og smiler.
"Ja, sindet mit, du er her og jeg lytter, men denne gang føles det let at lytte til dig. Når tiden er inde, vil du se miraklet".
Så tænker jeg, hendes sind, at det bliver en spændende rejse videre sammen."


Ingen kommentarer:

Send en kommentar