Hun rakte ud efter det på den øverste hylde. 𝗚𝗶𝗸 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗴𝘂𝗹𝗱𝗲𝘁. Det bedste for hende, til hende! Men blev så ramt af skammen: var det ikke meget utaknemmeligt at ønske det bedste i livet? Havde hun været 𝘁𝗮𝗸𝗻𝗲𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶𝗴 nok for det, hun havde, til at gøre sig fortjent til noget endnu bedre?
En indremissionsk opdragelse har lært hende, at man skal være taknemmelig, og helst også lidt 𝘀𝗸𝗮𝗺𝗳𝘂𝗹𝗱. At selvundertrykkelse er en handelsvare, og at man skal lægge en del af det på bordet for at gøre sig fortjent til lidt den anden vej.
Men hvorfor være taknemmelig? For de andres skyld? Der er ingen tvivl om, at det er rart at blive anerkendt for det, man giver. Det er bestemt rart. Men hvad er det i forhold til den 𝗳𝗿𝗶𝗵𝗲𝗱 𝗼𝗴 𝗸æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱, som gennemstrømmer den, som føler sig taknemmelig? Taknemmelighed åbner for den højeste frekvens. Hvordan kan det være?
Der kan kun være en ting ad gangen i sindets bæger. Taknemmelighed er det modsatte af bitterhed, så 𝗵𝘃𝗼𝗿 𝘁𝗮𝗸𝗻𝗲𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱 𝘀𝘁𝗿ø𝗺𝗺𝗲𝗿 𝗶𝗻𝗱, 𝘀𝘁𝗿ø𝗺𝗺𝗲𝗿 𝗯𝗶𝘁𝘁𝗲𝗿𝗵𝗲𝗱 𝘂𝗱. Hun kan ikke være både taknemmelig og bitter på samme tid. Bitterhed kan ikke fravælges, men det kan erstattes og dermed fortrænges. Tænk at befri sig selv for bitterhed ved simpelthen at vælge noget andet i stedet! For sin egen skyld!
𝗧𝗮𝗸𝗻𝗲𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱 𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝗮𝗻𝗲𝗿𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗱𝗲 𝗴𝗮𝘃𝗲𝗿, 𝘀𝗼𝗺 𝗺𝗮𝗻 𝗳𝗮̊𝗿, og man får hele tiden gaver. Hvert åndedrag er en gave, og de fleste åndedrag bliver ignoreret, selvom de er det. Virker det så sådan, at hvis man er superglad for sine gaver, så gør man sig fortjent til flere? Nej, sådan virker det ikke. Man får de gaver, man får.
Men ved at vælge taknemmelighed 𝘴𝘦𝘳 hun i langt højere grad de gaver, hun har fået, får og vil få - og oplever dermed langt større rigdom! Den faktiske, relative rigdom er øsende ligegyldig, det er 𝘰𝘱𝘭𝘦𝘷𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯, som har kvalitet!
Så det at være taknemmelig er i sig selv at række ud efter det på den øverste hylde. At gå efter guldet. Det bedste for hende, til hende! Og så er hun der allerede. Hun har den følelse, som sindet tror, hun får, hvis hun får det på øverste hylde, uden endda at have fået det endnu. Og følelsen er alt. I stedet for at vælge det på øverste hylde, som hun måske og måske ikke får, 𝘃æ𝗹𝗴𝗲𝗿 𝗵𝘂𝗻 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻 𝘃𝗲𝗱 𝗿𝗶𝗴𝗱𝗼𝗺, 𝗴𝗲𝗻𝗻𝗲𝗺 𝘁𝗮𝗸𝗻𝗲𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱.
Hun tager taknemmeligheden på, og tager dermed bitterhed af.
𝗢𝗴 𝘀𝗮̊ 𝗵𝗮𝗿 𝗵𝘂𝗻 𝗴𝘂𝗹𝗱𝗲𝘁. 𝗗𝗲𝘁 𝗯𝗲𝗱𝘀𝘁𝗲 𝗳𝗼𝗿 𝗵𝗲𝗻𝗱𝗲. 𝗧𝗶𝗹 𝗵𝗲𝗻𝗱𝗲. 𝗡𝘂.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar