CASE: I følelsernes vold

Hun var helt 𝗶 𝘀𝗶𝗻𝗲 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿𝘀 𝘃𝗼𝗹𝗱. Det ville ikke have været et problem, hvis følelserne havde været behagelige, men det var de for det meste ikke: der var frygt, der var vrede, der var sorg, irritation og stress. Ikke altid, men ofte.

I hendes oplevelse var verden simpelthen ikke ret god ved hende! 

Vi kunne have undersøgt verden, da vi gik i gang med arbejdet for Frihed og glæde, og vi skævede da også til den. Den så ikke umiddelbart så truende ud, som hun oplevede, når hun var nede i følelserne, men det hjalp ikke så meget - for det var hun jo! 

Så den væsentligste del af dette arbejde kom til at handle om at blive bevidst om hvad, der var følelser og hvad, der var tanker! I første omgang kendte hun ikke forskel. Det føltes bare forkert, og der var da ingen tanke? 

𝗘𝗻𝗵𝘃𝗲𝗿 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲 𝗸𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿 𝗮𝗳 𝗲𝗻 𝘁𝗮𝗻𝗸𝗲, også selvom tanken kan være helt ubevidst eller så kortvarig og simultan med følelsen, at man ikke når at opdage den, før kroppen eksploderer i respons på den: følelse! 
Så hun blev presset. Presset til ikke at lade sig være 𝗲𝘁 𝘃𝗶𝗹𝗷𝗲𝗹ø𝘀𝘁 𝗼𝗳𝗳𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗲𝗻𝗵𝘃𝗲𝗿 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲, der lige opstod, når verden bevægede sig, som den nu engang gør.
"Kære ven, hvad er tanken om Virkeligheden, som gør denne følelse til en meningsfuld respons? Hvad er dit sind nødt til at mene om det, der sker, for at f.eks. frygt kan være hensigtsmæssig?" 𝗘𝗻𝗵𝘃𝗲𝗿 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲 𝗲𝗿 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗹𝗶𝗴𝘃𝗶𝘀 𝗵𝗲𝗻𝘀𝗶𝗴𝘁𝘀𝗺æ𝘀𝘀𝗶𝗴 - i forhold til det, sindet tror, der sker!
Ved stadigt, over mange uger, at blive holdt fast på at finde udløseren, ikke i verden, men i sindet, begyndte det at dæmre: der var faktisk ingen undtagelser: der var altid en tanke bag følelsen! 
For at kunne håndtere denne tanke, undersøge om den egentlig beskrev Virkeligheden objektivt, var hun også nødt til at blive helt bevidst om, hvad der var hvad 

"𝗗𝗲𝘁 𝗳ø𝗹𝗲𝘀 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗲𝗿𝘁". Nej, det kan ikke 𝘧ø𝘭𝘦𝘴 forkert. 𝘛𝘢𝘯𝘬𝘦𝘯 er: "Dette er forkert" - og 𝘧ø𝘭𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯 er måske frygt eller vrede - 𝘧𝘰𝘳𝘥𝘪 det "er" forkert! 
Tørt bogholderi? Uh nej!  Det blev, for hende, 𝗽𝗼𝗿𝘁𝗲𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗙𝗿𝗶𝗵𝗲𝗱 𝗳𝗿𝗮 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿𝗻𝗲! For nu kunne det undersøges, om det f.eks. 𝘷𝘢𝘳 "forkert", det, der foregik omkring hende. Det var det kun, fordi hendes sind 𝘴𝘺𝘯𝘵𝘦𝘴 det! 
𝗙𝗿𝗶𝗵𝗲𝗱 𝗳𝗿𝗮 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿𝗻𝗲?! Holdt hun op med at føle?! Nej da, det gør ingen, før de dør! Men da hun nu havde opnået bevidsthed om sine tanker, var hun ikke nødt til bare at føle det, hun nu lige følte (og lide tilsvarende). 𝗛𝘂𝗻 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝘃æ𝗹𝗴𝗲. Vælge at undersøge, hvad der lå bag, og opløse det, hvis det var ubehageligt. Vælge, helt grundlæggende, 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗮𝘁 𝘁𝗿𝗼 𝗽𝗮̊ 𝘀𝗶𝗻𝗲 𝘁𝗮𝗻𝗸𝗲𝗿, men iagttage dem med nysgerrighed og interesse.
Og de følelser, som nu dominerede, var i langt højere grad et svar på Virkeligheden, og ikke på sindets forvrængede fortolkninger. Og da 𝗩𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻 𝗮𝗹𝘁𝗶𝗱 𝗲𝗿 𝘃𝗲𝗻𝗹𝗶𝗴𝗲𝗿𝗲, 𝗲𝗻𝗱 𝘀𝗶𝗻𝗱𝗲𝘁 𝘁𝗿𝗼𝗿, når man lider, var følelsen først og fremmest…𝙁𝙧𝙞𝙝𝙚𝙙!